Så meget skal Milan angiveligt betale for Oliver Ross

Det er endnu uvist, om det ender med et salg af Oliver Ross fra AaB til AC Milan, men ifølge Nordjyskes oplysninger er der nu landet en købspris på italienernes bord

Oliver Ross har tiltrukket sig konkret interesse fra AC Milan. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Oliver Ross har tiltrukket sig konkret interesse fra AC Milan. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:17-årige Oliver Ross har tiltrukket sig opmærksomhed fra AC Milan. Nordjyske har blandt andet skrevet om, hvordan teenageren forholder sig til interessen

Flere italienske medier har skrevet , at Milan allerede skulle have afgivet et bud, som AaB har afslået. Milan skulle endvidere forberede et nyt og højere bud. Ifølge de kilder, som Nordjyske har været i kontakt med, er der ikke på nuværende tidspunkt afgivet et konkret bud på Oliver Ross.

Ifølge Nordjyskes oplysninger har Milan fået en melding fra Danmark om, at AaB ønsker 1,5 millioner euro plus bonusser eller to millioner euro her og nu, hvis en handel skal blive en realitet. 

Meldingen går endvidere på, at det ikke er realistisk, at AC Milan kommer til at betale den slags overgangssum for Oliver Ross i dette transfervindue. Til gengæld kan det også komme på tale med et vinterskifte, hvilket vil give Milan mere tid til at følge Oliver Ross' udvikling.

Hvis det skulle ende med en handel mellem AaB og AC Milan, vil det i første omgang være planen, at Oliver Ross bliver en del af meterklubbens Primavera-hold, altså Milans U19-hold. 

Oliver Ross forlængede tidligere på sommeren sin kontrakt, så den løber tre år ud i fremtiden. Nordjyske har uden held forsøgt at få en kommentar fra AaB's sportschef Inge André Olsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden