Stadig værd at stå i kø efter
Flere hundrede i kø til Thys ældste loppemarked
THISTED: Solskin fra en skyfri oktoberhimmel.
Så er det ingen sag at stå i kø et kvarters tid eller mere foran dørene til Thys ældste loppemarked i Dyrskuehuset i Thisted.
Mange kommer år efter år for at være blandt de første at kaste sig over tilbuddene, når FDF’erne holder marked. Andre er her for første gang - eller er vendt tilbage efter en pause.
Det sidste er tilfældet for pædagog Yvonne Hansen, Thisted:
- Jeg har været her mange gange, men det er en del år siden sidst. Nu er jeg gået på efterløn, og så har jeg bedre tid.
Hun er på jagt efter nogle havemøbler til sin kolonihave. Det skal være en gammeldags slags i træ, fortæller Yvonne - inden dørene lukkes op.
Køerne ved hovedindgangen og ved indgangen til møbelafdelingen havde på det tidspunkt vokset sig mindst ligeså lange som tidligere år.
Op mod 500 blev der lukket ind i løbet af de første 10 minutter, vurderer Mygind Lund og Hans Jørgen Jensen, ansvarlige for FDF’ernes loppemarked, der blev holdt første gang for 49 år siden. Dermed er årets marked nummer 50 i rækken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.