Jammerbugt

Stor interesse for børnecenter

200 mødte op til informationsmødet torsdag aften på det nye børnecenter i Vester Thorup, som så småt er ved at være klar til de første uledsagede flygtningebørn

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

På værelsesgangen bliver der indrettet rum til nattevagterne, så de kan være lige i nærheden af børnene.

VESTER THORUP: Asylcenter Brovst rykkede ind i den gamle efterskole på Thorupstrandvej i Vester Thorup mandag 2. februar, og siden da er det gået rigtig stærkt.

Det skal det også, for allerede mandag 16. februar ankommer de første 15 drenge til centret. Køkkenet skal istandsættes, værelserne skal have en tur med gulvskrubbe og støvkost, gulvene skal repareres her og der, og vand, sanitet og el skal bringes i orden.

- Det er generelt i småtingsafdelingen, det der skal laves. Men vi skal også lige have have styr på nogle arbejdspladser samt gode it-løsninger, siger Ninna Svendsen, som kommer til at virke som konstitueret leder indtil, der er ansat en ny leder til at varetage opgaverne på børnecentret.

Mange jobfunktioner

Hun forventer, at der bliver op mod 40 stillinger, som gerne skal besættes snarest.

- Det er ikke realistisk, at vi har alt på plads til 16. februar, så det må komme lidt hen ad vejen, siger Ninna Svendsen.

Torsdag aften var der informationsmøde, hvor hen ved 200 mødte op på den nu tidligere efterskole.

- Det var jo helt vildt så mange, der kom for at høre om de forskellige jobfunktioner, vi kommer til at tilbyde, siger Ninna Svendsen. Børnecentret kommer til at have en god normering, da der altid skal være personale til stede i tilfælde af akutte situationer.

Jobfunktionerne er primært som pædagoger, men der er også behov for lærere, servicefolk og socialrådgivere.

En af dem, som netop har fået job på børnecentret, er Jonas Skov-Nielsen. Han sendte i starten af året en uopfordret ansøgning til Asylcenter Brovst, og kort efter havde han fået job.

Et anderledes job

- Det var ret heldigt, og jeg glæder mig til at arbejde med denne type børn, siger Jonas Skov-Nielsen.

Han er uddannet fra Hjørring Seminarium i 2001 og har blandt andet erfaring med børn med ADHD, udviklingshæmmede og psykisk syge unge og voksne. At arbejde med krigstraumatiserede børn skræmmer ham ikke.

- Jeg er ikke bange for den opgave, men det bliver helt sikkert anderledes, siger Jonas Skov-Nielsen.

Ninna Svendsen nikker bekræftende.

- At arbejde med denne type børn kræver, at man har lidt hård hud og ikke tager alting ind. Det handler om at have en professionel distance, siger Ninna Svendsen, som har arbejdet med asylområdet i 17 år.

Frivillige er velkomne

Hovedopgaven for de ansatte bliver at give børnene et godt ophold, så længe de er på centret.

- Vi skal fokusere på, hvad vi kan gøre. Vi kan jo ikke gøre noget ved tiden før og efter opholdet, siger hun.

Foruden de ansatte er frivillige hænder også velkomne. Det kan være som arrangør af ture ud i det blå, lektiehjælp eller andre aktiviteter.

Ninna Svendsen forventer, at børnecentret er fyldt i starten af marts.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk