Broarbejde betyder stop for togtrafik på ubestemt tid

Driften på Thybanen indstilles, mens skinner og sveller udskiftes på Oddesundbroen

Togdriften på hele Thybanen mellem Thisted og Struer indstilles, mens skinner og sveller på Oddesundbroen bliver udskiftet. Banedanmark kan ikke sige noget om, hvor længe arbejdet vil stå på. 
Togdriften på hele Thybanen mellem Thisted og Struer indstilles, mens skinner og sveller på Oddesundbroen bliver udskiftet. Banedanmark kan ikke sige noget om, hvor længe arbejdet vil stå på.  Arkivfoto

THY: Fra begyndelsen af maj indstilles al togdrift på Oddesundbroen i forbindelse med et fornyelses- og vedligeholdelsesprojekt på broen.

Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Projektet indebærer blandt andet, at sveller og skinner skal udskiftes på broen. Denne entreprise er lige nu i udbud, og først når der senere i denne måned er indgået en aftale med en entreprenør, kan Banedanmark sige noget om, hvor lang tid projektet vil vare.

Det er Arriva, som står for togdriften på Thybanen. Men togselskabet kan ikke oplyse noget om konsekvenserne af arbejdet på Oddesundbroen.

Men ifølge søgemaskinen Rejseplanen.dk vil togtrafikken blive erstattet af busser på hele strækningen mellem Thisted og Struer. Det er tilfældet fra mandag 2. maj til og med 12. juni. 

Det betyder, at rejsetiden mellem Thisted og Struer i den periode bliver forøget med cirka 20 minutter.

Fra 13. juni er der, stadig ifølge Rejseplanen, igen togdrift på Thybanen. Men ifølge Banedanmark er det altså for tidligt at sige noget om, hvor længe arbejdet på broen vil vare.

Ifølge TV Midtvest har Vejdirektoratet ikke nogen planer om at lukke kørebanerne på Oddesundbroen.

 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden