Strand ved Limfjorden gemte på en overraskelse: Nu præsenteres fundene
Fossil- og Molermuseet på Nordmors sætter i år fokus på de fossiler, der kan findes i bestemte lerlag ved Limfjordens kyster
Fossil- og Molermuseet åbner 3. april en ny særudstilling med titlen "Glimmerler og krabbeboller". Museumsformidler Henrik Madsen og amatørgeolog Kai Ingemann Schnetler har skrevet en bog om samme emne. Foto: Bo Lehm
NORDMORS:En dag i marts sidste år var Henrik Madsen ude at gå søndagstur på stranden ved Sundby. Et lag af ler med små skaller i fangede hans blik. Han tog en håndfuld med hjem, og det viste sig at være en god idé. Fundet er nu udgangspunkt for ikke alene årets særudstilling på Fossil- og Molermuseet, men også en ny bog, som netop er udkommet.
Udstillingen "Glimmerler og krabbeboller" åbner mandag 3. april. Bogen har samme titel, og både den og udstillingen fortæller om de fossiler af havdyr, der er fundet i bestemte lerlag omkring Limfjorden.
Fundene i udstillingen er 23-26 millioner år gamle og stammer fra den geologiske tidsperiode, der kaldes Oligocæn. På det tidspunkt var det nuværende Danmark dækket af hav, og derfor er det i høj grad snegle, muslinger, krabber og rester af fisk og havpattedyr, der bliver fundet i de aflejringer.
Således altså også i leret fra kystklinten ved Sundby Mors. Skallerne er bittesmå, så Henrik Madsen, der er museumsformidler og samlingsansvarlig for geologi på Fossil- og Molermuseet, måtte have sin stereolup frem for at kigge nærmere på den håndfuld ler, han havde taget med hjem fra gåturen.
- Da jeg havde tørret det og opløst det og fundet de første seks-otte forskellige slags snegle i løbet af no-time, så tænkte jeg: Aha, jeg tror, jeg skal have en skovl med og en spand. Og så endte jeg med at grave 800 kilo ler op, som jeg slæbte hjem i spande, men det var rigtig, rigtig sjovt, fortæller Henrik Madsen begejstret.
Der er flere forskellige slags aflejringer af ler fra den geologiske periode, udstillingen handler om. Glimmerler er en af de typer, som museumsformidler Henrik Madsen har placeret i montren. Foto: Bo Lehm
Nye fund på Mors
En af de danskere, der ved rigtig meget om fossiler af snegle og muslinger fra den periode, er Kai Ingemann Schnetler. Den 79-årige tidligere folkeskolelærer, der bor i Stevnstrup sydvest for Randers, har haft geologien som hobby det meste af sit liv og har beskæftiget sig indgående med fossiler af bløddyr gennem et halvt århundrede. Han har publiceret et væld af videnskabelige artikler og har været formand for Jysk Stenklub gennem 16 år og siddet 45 år i bestyrelsen.
- Han er "Mr. Nørd" inden for skaldyr, siger Henrik Madsen med et grin.
Så ham ringede museumsformidleren fra Mors til, da de små snegle dukkede frem af leret fra klinten ved Sundby. Lokaliteten betegnes i udstillingen og bogen som Vilsund, da det ligger ud til sundet af samme navn.
- Jeg må sige, at jeg tæppebombede Ingemann med nye typer af snegle næsten hver eneste dag, siger Henrik Madsen og tilføjer:
- Altså nye typer for lokaliteten. Ved udgravningen i Vilsund fandt vi 120 arter af snegle og muslinger, som aldrig er fundet på Mors før. Mange af dem er velkendte ovre fra Mogenstrup. Vi fandt også en enkelt snegl, der er ny for verden.
Lokaliteten ved Sundby rykker dermed ind på en tredjeplads i Danmark, når det gælder antallet af fossile bløddyrarter fra den geologiske tidsperiode. Førstepladsen har kystklinten ved Mogenstrup på østsiden af Salling, hvor Kai Ingemann Schnetler i 1990 var med til at påvise næsten 200 forskellige arter af bløddyr fra Oligocæn-perioden.
I leret fra Vilsund-lokaliteten fandt Henrik Madsen også rester af 20 forskellige arter af hajer.
Et tæt samarbejde
Han og Kai Ingemann Schnetler kendte hinanden i forvejen, men fundene i marts 2022 blev starten på et tæt samarbejde, som nu har resulteret i udgivelsen af bogen "Glimmerler og krabbeboller", som de to er forfattere til.
For folk, der selv har lyst til at gå på jagt efter fossiler langs Limfjordens kyster, kan bogen fungere som en god vejledning. Her er beskrevet en række lokaliteter i Thy, Salling og på Mors, og der er udførlige beskrivelser af de fossiler, man måske kan være heldig at finde i de millioner af år gamle lerlag langs kysterne.
Teksten er både på dansk og engelsk, så udenlandske turister, der for eksempel besøger Fossil- og Molermuseet og får lyst til at vide mere, kan få glæde af at købe bogen.
- Vi er jo beriget med fantastiske lokaliteter omkring Limfjorden af mange forskellige typer, og bogen udfylder faktisk et tomrum, for der er ikke skrevet noget i denne her form før, siger Henrik Madsen.
Eksempel på snegle, der er fundet i en krabbebolle. Foto: Bo Lehm
Sideløbende med udarbejdelsen af bogen er dette års særudstilling blevet til.
- Mange af tingene på udstillingen er en del af billedmaterialet i bogen, siger Henrik Madsen.
Han og hans medforfatter lægger ikke skjul på, at de har haft travlt, siden de gik i gang med samarbejdet for et år siden.
- Vi har været effektive. Ud over en udstilling og en bog, har vi også lavet en videnskabelig artikel, som næsten er færdig, fortæller Henrik Madsen.
Krabbeboller
På særudstillingen vil man blandt andet kunne se adskillige eksempler på såkaldte krabbeboller, der er runde eller ovale sten, der er dannet nede i havbunden for omkring 23 millioner år siden. De findes typisk i den type aflejring, der kaldes glimmerler.
- Det hedder krabbeboller, fordi man i nogle af krabbebollerne kan være heldig at finde forstenede krabber, der sidder indeni. Men de kan også være tomme, eller der kan være snegle, muslinger, hajtænder, træ og fine små krystaller indeni, fortæller Henrik Madsen.
Lyby-sneglen er en hjelmsnegl, som ofte findes i glimmerler, ikke mindst på stranden ved Lyby nord for Skive. Foto: Bo Lehm
En af montrerne er fyldt med store, flotte sneglehuse, der ser ud som om de lige er samlet op på stranden. Men i virkeligheden er også de millioner af år gamle og har ligget gemt i leret.
- Vi kalder dem Lyby-sneglen, opkaldt efter stranden ved Lyby nord for Skive, fortæller Kai Ingemann Schnetler.
Lyby Strand er kendt blandt geologer og stensamlere, fordi man her kan finde talrige og velbevarede eksemplarer af de flotte, forstenede hjelmsnegle.
Fossil- og Molermuseet har åbent mandag til søndag i påskeugen og derefter tirsdag til lørdag frem til udgangen af maj, hvorefter der er åbent dagligt frem til midten af august.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.