Lukaf udbrændte, da der gik ild i kutter
Kutteren lå på bedding, da der udbrød brand i den

Foto: Peter Mørk Peter Mørk
AGGER:Fredag morgen udbrød der brand i forskibs-lukafet på en kutter, der lå på beddingen ved Agger Skibsværft. Det lykkedes dog at begrænse skaderne til lukafet, så resten af skibet ikke tog skade, fortæller indsatsleder Lars Enevoldsen fra Nordjyllands Beredskab.
- Det, vi kører på, er en melding på på ild i en kutter, der ligger på land ved værftet i Agger. Når vi kommer frem, kan vi konstatere, at der er ild ude forskibs, i det lille rum, hvor besætningen har deres køjer.
- De havde selv slukket med de midler, de havde ved hånden, men der har været godt gang i den - rummet var mere eller mindre udbrændt, siger Lars Enevoldsen.
Folkene fra beredskabet fik slukket branden helt og sikret, at den ikke blussede op igen.
Brandårsagen er ikke kendt.

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.