McDonalds lukket - kunder må gå forgæves. Her er grunden
Opdateret kl. 15:07
Siden fredag er kunderne hos MacDonalds i Thisted blevet mødt af en lukket dør og et skilt med beskeden “Kære gæst. Vi holder lukket i dag. Vi henviser til McDonald’s i Nykøbing”.
Tirsdag var restauranten stadig lukket.
- Vi har set en rotte i en krybekælder. Men vi vil understrege, at det ikke er i selve restauranten. Men vi tager ingen chancer og Britta Børding (franchisetager på MacDonalds i Thisted, Nykøbing og Frederikshavn, red.) har valgt at lukke, indtil problemet er løst. Vi har nu Skadesservice i gang. Og vi lover at åbne, så snart problemet er løst, og Skadesservice og Fødevarestyrelsen har sagt ok, lyder det fra presseansvarlig hos McDonald’s Danmark Mads Jensen.
- Vi er naturligvis utroligt kede af det overfor kunderne. Men vi vælger sikkerhed frem for alt, lyder det fra Mads Jensen.
Hvornår der igen kan langes burgere over disken hos MacDonalds i Thisted er derfor uvis.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.