Tid eneste kvalitet?

Tendensen er imidlertid i det nordjyske sundhedsvæsen, ligesom i det øvrige danske sundhedsvæsen, at tankegangen er meget driftsøkonomisk orienteret, hvilket betyder, at kvaliteten i arbejdet især bliver målt på hastighed og mindst mulig brug af tid. Vi bør dog huske på, at vi har med patienter at gøre, som ofte er svært belastede fysisk og psykisk på grund af kritisk og livstruende sygdom, hvilket kræver andet end blot effektivitet og hurtighed. Et forholdsvist nyt begreb har indsneget sig i debatten, nemlig patientinventering, som kort sagt handler om rette patient i rette seng på rette tidspunkt. Der er vist ingen, som kan være uenige i, at det er optimalt, men hvem kan og skal vurdere det? Sker vurderingen i det nordjyske sundhedsvæsen især ud fra et økonomisk synspunkt? Noget tyder på, at den gør og det er tankevækkende. Bør vurderingen ikke også ske ud fra et fagligt og menneskeligt perspektiv? Hvis vurderingen udelukkende sker ud fra et økonomisk synspunkt, vil man måske kunne opnå "her og nu" besparelser, men det kan diskuteres om der samfundsøkonomisk er nogen besparelse overhovedet. En stor dansk undersøgelse af patienter med brystkræft har eksempelvis vist, at den følelsesmæssige situation kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten og medføre en betydelig øget risiko for indlæggelse på psykiatrisk hospital samt øge risikoen for dødelighed. Disse fund underbygges tilsvarende af resultaterne fra internationale undersøgelser. I Mammakirurgisk Klinik på Aalborg Sygehus, bestående af en sengeafdeling og tilhørende ambulatorium, lægges der i hele pleje- og behandlingsforløbet vægt på den følelsesmæssige støtte og omsorg til patienter med brystkræft. Her arbejdes der ud fra et kontinuitetsprincip, hvor den samme læge og sygeplejerske følger patienten i det ambulante forløb og under indlæggelsen i sengeafdelingen. På Aalborg Sygehus har man gjort sig tanker om, at sengeafdeling og ambulatorium skal adskilles. Patienterne skal i stedet være indlagt i store afdelinger eller på patienthotel, hvor der ikke nødvendigvis er specialiserede sygeplejersker til at varetage plejen. Det betyder, at patienter ikke længere vil opleve samme kontinuitet og dermed heller ikke samme kvalitet i fremtiden. Afdelingen er i dens nuværende form velfungerende og leverer god kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet, hvilket kommer til udtryk i patienttilfredshedsundersøgelserne, som udføres nationalt/regionalt hvert andet år. Det kommer også til udtryk i antal indstillinger til "Patienternes pris", hvor Mammakirurgisk klinik, de to gange prisen er uddelt i Region Nord, har opnået 27 indstillinger, som er det højeste antal indstillinger i regionen. Så er der grund til at ændre på en afdeling, som er velfungerende og bidrager med en høj kvalitet i det nordjyske sundhedsvæsen og dermed vove at kvinder med brystkræft i Nordjylland risikerer genindlæggelser, nedsat livskvalitet og endda øget dødelighed?