To unge frederikshavnere går til filmen
Anna Libak og Asta Svencionis står bag kortfilm, der har premiere den 18. april
Opdateret kl. 07:15
FREDERIKSHAVN: Et nordjysk og nyopstartet filmhold bestående af Anna Libak Pedersen og Asta Svencionis får nu premiere på deres film.
De går begge på Frederikshavn Gymnasium, og har det sidste halve år arbejdet benhårdt på deres helt egen kortfilm: ”Følelsen glæde har mere end én modsætning”.
- Ideen bag vores projekt er at styrke det kreative filmmiljø i Nordjylland, og overbevise folk om, at det er muligt at lave film på trods af, at vi bor i ”Udkants Danmark”, udtaler Anna Libak.
- Skuespillerne i vores kortfilm kommer fra hele landet, men selve filmen er optaget i Frederikshavn. Musikken i vores kortfilm er lavet af bandet: ”Schultz and forever”, som er et nyt inspirerende band fra København.
Udover arbejdet med den aktuelle film, bruger filmmagerne flere dage om ugen i Filmmaskinen, som er et nyt tilbud for unge med talent indenfor filmbranchen.
Projektet har modtaget 7.000 kr. fra blandt andet Kulturalliancen, som er et kultursamarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring, der realiserer kultur-relaterede projekter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.