Tyveri hos en håndfuld håndværkere
- Parker varebilen, så du kan se den fra huset, lyder opfordringen fra politiet
FJERRITSLEV: Der har været indbrud i fem varebiler tilhørende håndværkere i Fjerritslev-området. Der er stjålet en hel del værktøj fra varebilerne, som tyven er kommet ind i enten ved at bryde låsen op til bagdøren eller knuse en rude. Tyven har været i aktion på Hedevangen, Kløvermarken, Nyvej, Valmuemarken og Engtoften. Ifølge politiet er det mest sandsynlige gerningstidsrum fra 17. oktober klokken 20 til 18. oktober klokken 11.30. Hvis varebiler parkeres på privatadressen, så opfordrer Nordjyllands Politi håndværkerne til at parkere, så de har udsyn til varebilen fra huset.tn