Ulovlige busser slingrer videre
Politiets aktion mod busser fortsatte ved Hirtshals, og her blev pladerne klippet på en bus, der var genganger fra i går
Opdateret 28. juli 2017 kl. 13:19
HJØRRING: Busselskabet Hjørring Citybus valgte i morges at køre deltagere fra Dana Cup rundt i en bus, der ellers var blevet sendt til syn i går på grund af dårlige bremser.
Bussen blev stoppet i politiets kontrol, som torsdag morgen var flyttet til Hirtshals.
- Der var ikke lavet reparationer på bussen. Standen var ligesom vi så den i går. Det må siges at være lidt manglende respekt, fastslår politiassistent, Peter Lindholt.
En anden bus fra Hjørring Citybus blev ligeledes sendt til syn. Den bremsede slet ikke på det ene baghjul.
Hjørring Citybus vil stadig ikke udtale sig om de mange defekte busser. De sidste to dage er 23 ud af 47 busser blevet kasseret i politiets kontrol.
- Vi kommer med en udtalelse på mandag, hvor vi også har møde med Dana Cup og Politiet om sagen, oplyser selskabet.
Hjørring Kommune og Nordjyllands Trafikselskab overvejer nu et retsligt efterspil.
- Jeg er dybt rystet. Der var lignende problemer med bybusserne i Aalborg i vinter. Vi havde efterfølgende et møde med alle vores vognmænd og politiet, og der blev alvoren i det her gjort helt klart. Og så fortsætter problemet bare, siger direktør i Nordjyllands Trafikselskab, Jens Otto Størup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.