Redningsvæsen

Unge i branddragterne

15 unge bruger fritiden på førstehjælp og røgdykning hos Thisted Brandvæsen

- De går ikke til sport og spejder. Det er noget andet, de brænder for, siger deltidsbrandmand Ivan Kanstrup om de 15 unge brandmænd.
- De går ikke til sport og spejder. Det er noget andet, de brænder for, siger deltidsbrandmand Ivan Kanstrup om de 15 unge brandmænd. Foto: Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 13:21

THISTED: 12 drenge og tre piger kunne onsdag aften trække i deres branddragter for første gang.

Forud er gået to en halv måned, hvor de unge har kunnet snuse til det at være brandmand, under kontrollerede forhold og kyndig vejledning af Ivan Kanstrup og Knud Skov, deltidsansatte brandmænd ved Thisted Brandvæsen. Det var de to, der for godt et år siden fik ideen til et ungdomsbrandkorps i Thisted.

- De bliver ambassadører, som kan lidt af hvert, og som forhåbentlig kan være med til at præge deres kammerater, siger Ivan Kanstrup og fortæller, at de unge har mulighed for at prøve kræfter med både førstehjælp, røgdykning og efter et stykke tid også brandslukning.

Vil gerne hjælpe andre

Alexander Pedersen på 14 år og Sofie Boe Weis Jensen på 13 år er to af de unge, der kunne trække i deres helt egne branddragter for første gang.

- Jeg er ikke sådan en håndboldpige, det skal være lidt mere action-præget, siger Sofie.

Alexander, der til daglig går på Sjørring Skole, vil gerne være smed og skal derfor bruge et førstehjælpsbevis. Men han vil også gerne kunne hjælpe andre, og det er Sofie enig i.

- Det er rart at vide, at man kan førstehjælp, hvis man kommer forbi en, der har brug for hjælp, siger hun.

De er begge meget begejstrede for det, de allerede har lært og glæder sig til at blive endnu dygtigere, nu med det rigtige outfit.

Stærkt fællesskab

En stor del af de unges uddannelse handler om disciplin og respekt, forklarer Ivan Kanstrup.

- De skal have hænderne op af lommen. De lærer om opførsel, samarbejde og hvordan man skal gebærde sig på et skadessted. Man skal stole på hinanden og behandle andre ordentligt, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden