Urmuseum runder 2000 ure

Entusiast står bag det tikkende museum

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Selvom uret med form som en nøgle kører på batteri og ikke har et rigtigt urværk, var Ulrik Vingborg ikke i tvivl om, at dette skulle være nummer 2000 i den store samling.

HIRTSHALS:Et lille klistermærke på bagsiden med tallet 2000 er det eneste, der markerer, at et 30 cm. højt ur med form som en messingnøgle, skulle være noget særligt. Men det er ikke desto mindre, hvad det er. For det er ur nummer 2000 i urmakkeren Ulrik Vingborgs imponerende samling af ure i Mikkelsgade i Hirtshals.

Tilbagetrukket for enden af en smal indkørsel mellem to ejendomme ligger byens gamle missionshus fra 1898. Frem til 1957 fungerede det som missionshus, inden det blev omdannet til lager og malerværksted, og for fire-fem år siden gav plads til Ulrik Vingborgs store samling af tikkende og bimlende ure.
- Mit første ur vandt jeg som 12-årig på et hestemarked. Jeg har det endnu. Og selv om det fristede, har det aldrig været skilt ad, fortæller den pensionerede elektriker, mens han begejstret viser vej gennem de smalle gange, der bugner med ure fra gulv til loft.
Den egentlige samling opstod først for 30 år siden, da Ulrik Vingborgs svigerfar forærede ham et amerikanerur. Og siden har han samlet på ure i alle afskygninger: Kukure, kaminure, spareure, konsolure, bornholmere, vækkeure.
Der er få ledige pladser på museets vægge, men i en vindueslysning mod vejen er der en enkelt plads.
- Det er her, mit nyeste ur skal hænge. Jeg fik det af min søster, der arbejder i en genbrugsbutik.
Da jeg så det, tænkte jeg straks, at det skal være mit ur nummer 2000. Det er i genbrugsbutikker, jeg finder de fleste, fortæller Ulrik Vingborg, der elsker at rode efter ure i kasser på loppemarkeder.
- Jeg er sikkert svær at handle med, for jeg accepterer ikke bare den første pris. Jeg vil gerne prutte om prisen, og er prisen ikke god, går jeg videre. Men er den i orden, er selve handelen jo også en del af urets historie, griner Ulrik Vingborg gemytligt.
- Da jeg fik nøgleuret hjem, var min kones tørre kommentar blot: At nu har du nået 2000, så stopper du! Men det kan du jo ikke, smiler Ulrik Vingborg og fortæller, at hun da heller ikke selv lader noget tilbage. I kælderen under privaten har hun nemlig en stadigt voksende samling af dukker og testel.
I virkeligheden kunne han have valgt et andet ur som nummer 2000, men der er noget næsten symbolsk over det skinnende ur med form som en nøgle, der nu skal hænge i vindueslysningen ved siden af amerikaneruret, han fik af sin svigerfar. For når man ser måden, Ulrik Vingborg på en gang ydmyg og begejstret vender og drejer det japanske ur og fortæller om det og resten af sin samling, så har man måske fundet nøglen til at forstå den glødende interesse og store trang til at dele begejstringen for ure med alle, der har tid og lyst.
Det handler om kærlighed - kærlighed til mekanikken og hele ideen med at kunne måle tiden.
Bagest i det gamle, gulkalkede, tikkende og bimlende missionshus ligger et lille værksted.
Her hænger præcisionsværktøj og lup klar til at undersøge og justere samlingens mange ure eller de ure, som folk kommer med for at få repareret.
Urmuseet er åbent for alle interesserede hver fredag og lørdag fra kl. 9.00 til 20.00 på adressen Mikkelsgade 9B i Hirtshals. Entreen er ganske billig, og går til opvarmningen af det gamle hus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.