Sport

Vendelbo skal afløse VEB-veteran

Vendsyssel Elite Badminton har fundet afløseren for Peter Mikkelsen

Victor Svendsen (tv.) skal erstatte Peter Mikkelsen i Vendsyssel Elite Badminton. Foto: Vendsyssel Elite Badminton
Victor Svendsen (tv.) skal erstatte Peter Mikkelsen i Vendsyssel Elite Badminton. Foto: Vendsyssel Elite Badminton

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:16

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Elite Badminton (VEB) har fundet erstatningen lokalt, når Peter Mikkelsen efter denne sæson takker af i klubben.

Det bliver således 20-årige Victor Svendsen, der skal løfte den tunge arv. Victor Svendsen har de seneste fem år spillet i Ikast, men han har fået sin badmintonopdragelse i Hjørring.

- Victor er ung, sulten og talentfuld, og han bliver en interessant spiller at følge i den kommende sæson. Desuden er vi rigtigt glade for, at vi får endnu en vendelbo på holdet. Dem vil vi gerne have flere af, siger VEB-formand Jan R. Jensen i en pressemeddelelse.

Victor Svendsen er i øjeblikket nummer 18 på den danske rangliste.

Gå til relaterede emner

Forsiden