EU-aftale om mindsteløn rykker tættere på

Forhandlingerne om mindsteløn i EU er i slutfasen. Fra dansk side har der været skepsis over for idéen.

En aftale om en fælles europæisk mindsteløn rykker tættere på. Enhedslistens medlem af EU-parlamentet Nikolaj Villumsen er bekymret for, om aftalen kan få negative konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

En aftale om en fælles europæisk mindsteløn rykker tættere på. Enhedslistens medlem af EU-parlamentet Nikolaj Villumsen er bekymret for, om aftalen kan få negative konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mandag aften er EU-forhandlingerne om mindsteløn gået ind i den afsluttende fase.

Forhandlingerne kan ifølge flere kilder måske ende med en aftale mellem EU-Parlamentet og Rådet natten til tirsdag. Der udestår dog fortsat flere knaster, hvilket kan få betydning for, hvornår aftalen falder på plads.

Forslaget om mindstelønnen blev fremsat af EU-Kommissionen i 2020. Efterfølgende har forslaget til direktiv i en periode mødt særdeles hård modstand fra den danske regering.

Blandt andet har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sammen med Sverige samlet i alt ni lande bag et holdningspapir, hvor de udtrykker bekymring om direktivet for en mindsteløn i EU.

Hummelgaard henviste dengang til, at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter, der fastsætter lønnen. Det skal politikkerne holde snitterne langt væk fra, lød det fra Hummelgaard.

Regeringens bekymring har altså grundlæggende været, at EU ikke skal fastsætte regler på et område, som i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog undervejs erklæret sig tryg ved, at den danske og svenske model ikke var truet.

Blandt de mest kritiske danske stemmer er Enhedslistens EU-parlamentsmedlem Nikolaj Villumsen. Han er fortsat bekymret for udfaldet:

- Her ved indgangen til de sandsynligvis sidste forhandlinger, ser det bestemt ikke godt ud. Der er stadigt store udeståender, men viljen til at tilgodese os i Norden, synes ikke at være til stede. Det her kan blive meget alvorligt for den overenskomstbaserede danske arbejdsmarkedsmodel, siger Nikolaj Villumsen.

Den danske bekymring er dog flere gange blevet forsøgt imødegået eller imødekommet i Bruxelles.

EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, har adskillige gange sagt, at Danmark ikke skal være bekymret for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og arbejdsvilkår.

Samtidig er forslaget udformet, så det fremhæver arbejdsmarkedsmodeller som den danske som idealet for alle EU-lande. Modeller som den danske viser sig nemlig generelt at sikre lønmodtagerne bedre løn og arbejdsvilkår.

Ifølge EU-Kommissionen er formålet med direktivet at sikre en tilstrækkelig løn til alle borgere i EU.

I dag har 21 EU-lande en lovbestemt mindsteløn. Men trods lovgivningen lever mange med job fortsat et liv under en fattigdomsgrænse. Derfor vil direktivet forsøge at sikre, at der opstilles klare kriterier for mindstelønnen.

Seks lande har kollektive aftalemodeller som Danmark. De kan som udgangspunkt fortsætte som hidtil.

I det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen var kravet fra EU-Kommissionen dog, at mindst 70 procent skal være dækket af en overenskomst for, at et land kan slippe for kravet i direktivet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden