Natur

Se den enestående video: Dansk ulv fik gps-halsbånd på

Nordjysk ulv skal også have gps-halsbånd på - hvis den kan fanges

Ulven blev indfanget i Borris, bedøvet og fik gps-halsbånd på.
Ulven blev indfanget i Borris, bedøvet og fik gps-halsbånd på. Foto: Aarhus Universitet/Naturhistorisk Museum Aarhus

Opdateret kl. 19:26

NORDJYLLAND/VESTJYLLAND: For første gang nogensinde er det lykkedes forskere herhjemme at indfange og udstyre en ulv med gps-halsbånd.

Dermed kan forskerne nu følge ulvens færden i naturen.

Ulven blev fanget i det militære skydeområde i Borris i Vestjylland, og efter forskerne havde monteret gps-halsbåndet, blev dyret sluppet fri.

Også i Nordjylland

Det er ikke nogen let opgave indfange en ulv og montere gps-udstyr på den. Men hvis det står til forskerne, skal det også ske med en ulv i Nordjylland.

Se enestående video af ulv i Borris, som får gps-halsbånd på:

- Gps-halsbåndet giver nogle helt nye muligheder for at studere ulvens adfærd. Vi kan studere i detaljer, hvor den opholder sig, og hvor den færdes, siger professor Peter Sunde, Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til Ritzau. 

Det var en ung hanulv i Borris, som blev fanget og bedøvet kort før midnat 6. december. Herefter fik den halsbåndet med gps-sender på og blev sluppet fri i den vestjyske natur igen.

Ulven blev fanget med en såkaldt fodsaks beklædt med gummi, så den ikke blev skadet.

Midt om natten fik den vestjyske ulv gps-halsbåndet på. Foto: Aarhus Universitet/Naturhistoriske Museum Aarhus

I de kommende to år vil forskerne kunne følge ulvens bevægelser. Ud fra de positioner, halsbåndet sender hjem, vil man kunne se, hvor den opholder sig.

- Der er mennesker, der føler sig utrygge på grund af ulve. Der er mange spørgsmål om ulven. Den viden, vi får ved at følge ulvene, kan være med til afmystificere dem, siger Peter Sunde til Ritzau.

Ulve og gps-halsbånd
  • Forskerne vurderer, at der lever cirka 30 ulve i Danmark i øjeblikket. Heraf 14 ulve født i 2022. 
  • I nyere tid har der været ulve i Danmark siden 2012.
  • Nordjylland har p.t. to enlige hanulve, vurderer forskerne.
  • Meningen med GPS-mærkningen af ulven i Borris er, at forskerne i op til to år skal kunne følge dens bevægelser ud fra de positioner halsbåndet sender hjem. 
  • Halsbåndet registrer også ulvens aktiviteter og sender en alarm, hvis den dør. 
  • Halsbåndet er programmeret til automatisk at falde af efter to år, men forskerne kan via radiosignal frigøre halsbåndet før, hvis det skønnes nødvendigt.
  • Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus står for den statslige overvågning af ulve herhjemme.
Kilde: Ulveatlas.dk og Ritzau

Forskerne har også har planer om at udstyre én af de to kendte ulve i Nordjylland med gps-halsbånd. Det vil i givet fald være den enlige hanulv i naturområdet Lille Vildmose i det østlige Himmerland.

- Ulven i Lille Vildmose er interessant, fordi den befinder sig i et lukket området. Hvis vi kan komme til at give den gps-halsbånd på, gør vi det, siger Peter Sunde til Nordjyske.

Længere mod nord - op mod Skagen - findes en anden enlig hanulv, som er noget ældre. Den jager dog føde i så stort et område, at den vil være meget svær at indfange og udstyre med gps-sender. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden