Frederikshavn

Voldtog kvinde på asylcenter

23-årig iransk mand dømt for voldtægt af kvinde på asylcenter i Frederikshavn

Foto: Kim Dahl Hansen
Foto: Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: En 23-årig iransk mand blev fredag idømt to års fængsel samt udvisning for bestandigt for at have voldtaget en 25-årig kvinde fra Eritrea på asylcentret i Frederikshavn.

Det oplyser anklager Anders Koukoumis.

Den 23-årige mand og den 25-årige kvinde boede begge på asylcentret, men havde aldrig mødt hinanden før, da voldtægten fandt sted om aftenen 19. december. Den 25-årige kvinde forklarede i retten, at manden brød ind på hendes værelse på asylcentret og voldtog hende, fortæller Anders Koukoumis.

Den 25-årige iraner forklarede derimod, at han blev lukket ind af kvinden frivilligt, og at det var meningen, at han skulle betale for sex. Derudover nægtede han også, at han havde haft samleje med kvinden.

Tekniske beviser fastslog dog, at der havde været seksuel kontakt mellem manden og kvinden, og de beviser lagde Retten i Hjørring blandt andet vægt på i dommen. Derudover lagde retten også vægt på kvindens forklaring, samt på at den 23-årige mand flere gange havde ændret forklaring i sagen, fortæller Anders Koukoumis.

Han har således først nægtet at have haft samleje, siden erkendte han, at der havde været seksuel kontakt, og under retssagen ændrede han så forklaring igen.

Den 23-årige ankede dommen på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden