Sport

White Hawks-træner stopper

Peter Johansson forlader ishockeyklubben, når kontrakten udløber efter denne sæson

Peter Johansson (i midten) stopper som træner i Frederikshavn White Hawks. Foto:Kim Dahl Hansen
Peter Johansson (i midten) stopper som træner i Frederikshavn White Hawks. Foto:Kim Dahl Hansen (C)Kim Dahl Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:49

ISHOCKEY: Træneren for ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks, svenske Peter Johansson, stopper, når denne sæson slutter.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse:

”Ledelsen i White Hawks har sammen med Peter Johansson evalueret på sæsonen, og begge parter er blevet enige om ikke at forlænge kontrakten for næste sæson. Peter havde kontrakt, som betød at begge parter havde en option om forlængelse/opsigelse. Da Peter havde et ønske om at komme tættere på sin familie i Sverige, er vi i fællesskab blevet enige om at stoppe samarbejdet efter denne sæson.”

Stor opbakning fra spillertruppen

Klubben understreger, at samarbejdet med træneren har været godt:

”Peter Johansson har gjort et godt stykke arbejde i de halvandet år han har været ansat i White Hawks, hvor han har fået stor opbakning i spillertruppen ligesom han har været vellidt i hele organisationen. Vi ønsker derfor Peter al held og lykke i fremtiden, og vi vil uden tvivl stadig have god kontakt til hinanden fremover”, skriver klubben i pressemeddelelsen.

Træner-farvel med tak

Peter Johansson selv roser klubben:

- Det har været en spændende og givende tid, og jeg har fået mange gode minder med fra White Hawks. Jeg takker holdet, ledelsen og bestyrelsen for godt samarbejde, og jeg ønsker holdet held og lykke i den næste sæson, siger Peter Johannson til White Hawks’ webside.

Ledelsen for Frederikshavn White Hawks vil nu begynde at sondere terrænet efter en ny cheftræner, ligesom man fortsætter med spillersamtaler de kommende uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden