AaB

Wieghorst: Vi skal lære af det

AaB-træneren var skuffet over præstationen mod FC København

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:58

FODBOLD: AaB løb søndag aften ind i en gevaldig øretæve, da udekampen mod FC København blev tabt 0-4.

Og for AaB-træner Morten Wieghorst var minusserne også altdominerende i evalueringen.

- Der er meget lidt positivt i den her kamp, og man skal heller ikke sige noget positivt bare for at gøre det. I dag skal vi lede så længe efter det, at det ikke er noget værd. Vi skal lære af det her, for det er det eneste, der kan være med til at bringe os videre til næste niveau, siger Morten Wieghorst.

Han måtte konstatere, at hans hold viste et lavt bundniveau, efter at sæsonens to første kampe ellers havde kastet to sejre af sig.

- Det har ikke været noget gennemgående tema, men i dag må vi bare sige, at vi var for nemme at stresse og chokere, men vi var også oppe mod stor kvalitet i dag. Som FCK spillede i dag, er de langt bedre end de hold, vi har mødt hidtil, siger Morten Wieghorst.

AaB skal i kamp igen mandag 6. august, hvor det gælder udekampen mod Vendsyssel FF.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden