E-sport rykker ind på skemaet

En lille håndfuld elever må spille i skoletiden

Computerspil kommer på skoleskemaet på Skolecenter Jetsmarks elitelinje. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard
Computerspil kommer på skoleskemaet på Skolecenter Jetsmarks elitelinje. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard

Opdateret kl. 17:06

At få lov til at spille computerspil i skoletimerne lyder som en drøm for mange elever, men bliver nu til virkelighed for en lille håndfuld. Nemlig de syv elever, der er blevet optaget på Skolecenter Jetsmarks elitelinje. Som landets første folkeskole tilbyder den nemlig at elever, der er særligt gode til at slippe levende gennem banerne i spillet Counter Strike, kan få plads i de klasser, der indtil nu har været forbeholdt elever, der er dygtige til gammeldags sportsgrene som fodbold og håndbold. Argumentet for at lade eleverne dygtiggøre sig i det voldelige spil er, at computerspil er verdens hurtigst voksende sport, og selvom det er en meget sidestillende sport så er den netop blevet optaget som sportsgren under Dansk Idræts Forbund.

- Selv om det er et skydespil, så kommer vi ikke til at træne det at klikke mest muligt på musen, men derimod lægger vi vægt på strategi og samarbejde, forklarer Jakob Voldby, der er konstitueret skoleleder i Jetsmark.

Der var 42 ansøgere til de syv pladser, men de afviste og alle andre nordjyske folkeskoleelever må indtil videre nøjes med at spille i frikvarterer eller efter skoletid. Hos Elite-sport Aalborg, der i samarbejde med folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser tilbyde unge at tage en uddannelse, hvor der er plads til sport på eliteplan, er der ingen planer om at inkludere e-sports udøvere blandt de elever, der kan optages.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden