Tysk pilots knogler begravet
De jordiske rester af pilot Hans Wunderlich blev torsdag stedt til hvile i Aalborg
For Hans Wunderlich sluttede historien 10. oktober 1944, da hans Messerschmitt-fly ramte mosen ved Birkelse. I går, næsten 73 år senere, blev der sat definitivt punktum i historien om Hans Wunderlich.
I et særligt afsnit på Sdr. Kirkegård i Aalborg, viet til tyskere, der mistede livet under og lige efter Anden Verdenskrig, blev en lille, enkel kiste i formiddagsregn sænket langsomt i jorden af to ansatte fra kirkegården. Den indeholdt de knoglestykker, der blev fundet i vraget, efter at 14-årige Daniel Kristiansen i marts med en metaldetektor opdagede flyresterne.
- I kisten ligger de jordiske rester af et menneske, ingen af os har kendt. Vi ved ikke, om han var katolik, protestant eller noget tredje, så vi har valgt den kirkelige del fra. Men han var et menneske, og han har fortjent en værdig begravelse, sagde Thomas Schock, chef i organisationen Folkeforbundet for pasning af tyske krigsgrave, i sin tale ved graven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.