Den lange liste af fyrede fodboldtrænere blev endnu længere, da AaB fyrede Lars Friis. Men klubbens problemer stikker dybere end træneren - her er tre ting, AaB bør få styr på.
I foråret var AaB så opsatte på at få Lars Friis som cheftræner, at man købte ham fri i Viborg FF og var parat til at vente på ham, mens midlertidige trænere stod i spidsen for holdet. I denne uge - et halvt år efter - fyrede AaB så Lars Friis.
Samme dag genansatte man Erik Hamrén, der i 2008 gjorde AaB til danske mestre.
Nordjyskes sportsredaktør Claus Jensen sad og spiste sit blødkogte æg sammen med sin småsyge søn, da han kl. 9 fik beskeden om, at AaB havde fyret cheftræner Lars Friis.
Hans første tanke var:
- Det var før, end jeg havde troet. Jeg havde hørt på jungletrommerne, at det kunne ske i landskampspausen.
Det, trommerne sagde, var, at bestyrelsen i AaB var begyndt at involvere sig i spørgsmålet om, hvorvidt Lars Friis var den rette træner for klubben.
Sportsredaktøren spiste færdig. Det var ikke hans første trænerfyring. Så gik han i gang med at skrive dagens første artikel; en kommentar til fyringen. 9.15 kom så nyheden om, at det var den tidligere AaB-træner, der skulle afløse Lars Friis.
Sportsredaktøren skrev færdigt, men sprang det lange bad over og kørte ”ud på AaB”. Imens begyndte hans telefon at bimle og bamle fra folk, der enten ville kommentere eller spørge ind til nyhederne.
Claus havde været i kontakt med redaktionen for at aftale nærmere. Han skulle selv have mødt kl. 13, men vidste nu, at det ville blive en 12-timers arbejdsdag, og han vidste også, hvilke opgaver, der ventede. Han skulle blandt andet indhente reaktioner, skrive baggrundsartikel, analysere – også i Nordjyskes podcast Ripodsten.
Det sker nemlig relativt ofte, at AaB eller andre fodboldklubber skifter cheftræner. Sportsredaktøren har været med til at dække en del siden sin praktiktid, hvor AaB i 1996 fyrede den legendariske landstræner Sepp Piontek, der havde trænet klubben i knap et år.
Sådan så nyheden ud, da den kom på Facebook:
Var sportsredaktøren ikke helt overrasket over fyringen, så havde han ikke set, at afløseren var Erik Hamrén, selv om han blev nævnt, da AaB i vinter ledte efter en træner. Han havde trods alt været ud af gamet et par år.
I 2008 forlod Erik Hamrén AaB som nybagt dansk mester. Godt 14 år senere gør svenskeren nu comeback i cheftrænerstolen.
- Jeg synes kun, at det handler om at sikre klubben en ny sæson i Superligaen, sagde den nye cheftræner på sin første arbejdsdag, hvor han også talte meget om holdets attitude:
- Min ambition er, at vi skal blive et vinderhold, og for at blive det, er vi nødt til at optræde som en vinder og tænke som en vinder.
Det var et højst overraskende comeback, da den 65-årige svensker torsdag blev præsenteret som ny cheftræner i AaB, hvor han tiltrådte øjeblikkeligt.
Han stod i spidsen for AaB fra 2004 og tre et halvt år senere var han med til at sikre klubben sit tredje danske mesterskab.
I 2008 sagde han farvel til AaB og blev træner for Rosenborg, der vandt to norske mesterskaber under hans ledelse.
Han trænede det svenske A-landshold i næsten syv år, hvor man kvalificerede sig til EM-slutrunden i både 2012 og 2016.
Ved udgangen af 2020 stoppede han som træner efter to et halvt år i spidsen for det islandske A-landshold.
I sin første periode i AaB blev Erik Hamrén blandt andet legendarisk for at indføre havregrød som morgenmåltid for sin trup.
Er AaB blevet et galehus? Journalisterne Jens Otto Barsøe og Claus Jensen analyserer trænerskiftet i Ripodsten - Nordjyskes podcast om AaB.
AaB's fyring af Lars Friis fik sindene i kog på Twitter. Det kan godt være, at resultaterne ikke har været imponerende under Friis' ledelse, men fyringen er at rette bager for smed, lyder det fra flere.
Det pudsige er, at selv om man i fodboldbranchen gerne taler om behovet for kontinuitet og en stærk identitet, så skiftes der hyppigt ud på trænerposten.
Og det sker, selv om det er påvist, at trænerfyringer ikke har nogen længerevarende effekt.
- Et år senere, så er en fodboldklub nøjagtigt det samme sted, som den var et år tidligere, siger Mads Davidsen, direktør i Optimal Football og medforfatter til bogen ”Hvor svært kan det være?”, som netop handler om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater – både på banen og i årsrapporterne.
Mads Davidsen henviser til forskning, som blandt andre den engelske professor Adrian Bell har foretaget, som dog også viser, at en fyring kan have en kortvarig positiv effekt – a honeymoon period.
- Der er statistisk set en periode på 15-18 kampe, hvor man ser en mulig forbedring, som derefter fader ud, siger Mads Davidsen og tilføjer, at det selvfølgelig kan være nødvendigt for en klub at fyre en træner, hvis for eksempel det går helt galt med de menneskelige relationer eller træneren ikke vil følge klubbens strategi.
AaB har spillet 22 kampe i Lars Friis' tid som cheftræner. Efter at have vundet tre af de første fire kampe, begyndte en lang sejrsløs periode. Den blev brudt med hjemmebanesejren over Brøndby 21. august.
2-3
AaB
OB
3-0
Brøndby IF
AaB
0-1
FC København
AaB
3-0
Randers FC
AaB
0-1
AaB
Brøndby IF
2-0
AaB
FC Midtjylland
1-2
Silkeborg IF
AaB
4-2
AaB
Silkeborg IF
1-2
FC Midtjylland
AaB
2-2
AaB
Randers FC
1-3
Brøndby IF
AaB
3-0
AaB
FC København
1-1
Viborg FF
AaB
3-0
AaB
FC København
1-3
FC København
AaB
0-0
AC Horsens
AaB
3-1
AaB
Silkeborg IF
0-0
FC Nordsjæll.
AaB
2-1
Brøndby IF
AaB
1-0
AaB
Randers FC
0-2
AaB
FC Midtjylland
1-1
Lyngby
AaB
Fodboldeksperten Mads Davidsen bor udenlands og har ingen indsigt i, hvad der konkret førte til, at Lars Friis blev fyret i AaB, men han siger:
- For mig er det interessante ikke fyringen. Det er ansættelsen. Hvilken analyse har du lavet, før du ansatte? Hvis du efter 22 kampe – næsten kun honeymoon-perioden – finder ud af, at det går ikke længere, så må analysen have været relativt forkert.
- Men det er en del af branchen. Desværre, siger Mads Davidsen.
Nordjyske giver dig overblik, forståelse og perspektiv på en ny måde.
Det korte svar er, at det er fordi, at det er sådan, man gør – og at man vil gøre det igen.
- Vi er ikke klogere. Desværre.
Sådan siger fodboldeksperten Mads Davidsen, direktør i Optima Football, der hjælper professionelle fodboldklubber i at udvikle sig i bæredygtig retning med strategisk planlægning.
Han peger på FIFA-tal viser, at cheftrænere i 2010 i gennemsnit var ansat i 20 måneder og i 2020 mellem 14 og 16 måneder.
Der er ingen evidens for, at trænerfyringer er faldende. Tværtimod.
- Trænerfyringer er blevet noget, man gør, når man skal udvise handlekraft, siger Mads Davidsen og peger på tre faktorer:
Der er stor offentlighed om fodbold. I svære tider opleves det som et pres for klubledelsen – et pres, som man sjældent ser i andre brancher. Det tager man med sig ind i bestyrelseslokalet.
- Det gør, at en klubledelse føler sig i krise før end den nødvendigvis er, og så vil den gerne vise handlekraft. Så fyrer man træneren. Fordi man tror, at det er det, der er løsningen.
AaB har på mange måder gjort, som Mads Davidsen anbefaler, nemlig at man som klub definerer, hvordan man gerne vil spille og fremtræde, og så ansætter en sportslig afdeling med sportschef, træner og stab til at eksekvere strategien.
Alligevel skifter klubben ofte både træner og udtryk.
- Så har man jo ikke en strategi, selv om man siger det, siger Mads Davidsen, der har statistisk belæg for, hvad han siger. Han firma, Optima Football, har analyseret syv ligaer - inklusiv den danske – og kan nøgternt påvise, at det gælder tre ud af fire klubber.
- Og i nogle tilfælde har man en så forsimplet strategi uden reelt indhold, og så kan det være lige meget, hvem der står i spidsen for det, siger han.
Fodboldbestyrelser mangler generelt fodboldkompetence – og ser for meget på, hvordan fodboldholdet klarer sig. Det er problematisk, hvis bestyrelsesmedlemmerne ikke forstår spillets kompleksitet, og farligt, hvis de lader sig drive af resultaterne.
- Fodboldspillets struktur er, at mellem 10 og 15 procent af det, der sker, skyldes held og tilfældigheder, og hvis man ikke forstår det, og træffer store beslutninger på den baggrund, så vil man sandsynligvis komme til at lave fejl.
Du kan altså få indflydelse på din fodboldklub ved at fortælle bestyrelsens medlemmer, hvad du synes, klubben skal gøre.
Vil du din klub det bedste, så kan du - på sociale medier eller til forretningsmødet - nøjes du med at sige noget om det, du rent faktisk ved noget om.
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad vi kan forbedre?
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35
