Han er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Her har han blandt andet - som del af en forskergruppe - været med til at anvise en vej for Danmark til klimaneutralitet.
Læs mere: Sådan slukker Danmark for russisk gasHenrik Lund
Krig og klimakrise gør, at vi mangler el. Det får priserne til at stige. Ingen ved, hvornår det bliver bedre, men når det gør, kan krisen blive en gevinst for os alle. Se her hvordan.
El-krisen kan være med til at redde os
Pludselig blev el-regningen noget, man talte om. Man hentede en app for at tjekke, hvornår strømmen var billigst. Og mange begyndte at vaske tøj om natten.
Getty Images
Pludselig løb elregningen løbsk
For nogle blev de stigende priser hurtigt et alvorligt problem. Folkepensionisten Diannie i Gug, for eksempel. Bagere i Hjallerup, der måtte bede kunderne om at bestille i forvejen for at kunne spare el - eller købmanden i Klitmøller, der oplevede, at jorden nærmest forsvandt under ham.
Mikael Konradsen, der ejer Spar i Klitmøller, fejrede i foråret 20 års jubilæum. Arkivfoto: Peter Mørk
Købmand Mikael Konradsen fik et chok, da han så sin el-regning for august. Den var på 254.000 kr. - 172.000 kroner mere end året før. Det er ganske enkelt eksistenstruende, siger købmanden.
- Det er jo vanvittigt! Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe. Det var nærmest sådan, at jorden forsvandt under én, siger Mikael Konradsen
Økonomisk set burde holde han sin forretning lukket, men blandt andet af hensyn til sine ansatte holder han fortsat åbent.
Læs mere: Købmands el-regning stikker helt af
Elpriserne slår rekord igen og igen. Fra at have ligget meget stabilt begyndte prisen på en kilowatttime at stige i maj sidste år. Det tog fart hen over sommeren og flere og flere elkunder må bede om afbetalingsordninger på strømmen.
Læs mere: Flere kunder har svært ved at betale
Sådan kan det komme det til at gå
Mange har mærket konsekvenserne af de stigende priser. De heldige taler om at undvære skiferien. Mange flere oplever, at det er svært at få budgettet til at hænge sammen.
Her er tre måder, hvor vi kan komme til at mærke de stigende priser:
1
Det kan blive koldt i stuen
El- og energipriserne stiger så meget, at flere og flere frygter for, at de ikke kan betale regningen. Nogen er nervøse for, om de kan blive boende, hvor de gør. Nervøsiteten er nået frem til politikerne, der eksempelvis udsteder varmecheck. Og energiminister Dan Jørgensen gik så vidt, at han udstedte et løfte om at danskerne ikke skal sidde og fryse til vinter.
- Sådan et land er vi ikke, sagde ministeren i forbindelse med at regeringen spillede ud med en hjælpeordning til kommunerne - og altså forud for, at regeringen i dag - 14. september - spillede ud med, at borgerne kan afdrage den del af energiregningen, der er større end i 2021.
Aalborg klædt i hvidt. Arkivfoto: Michael Koch
2
Strømmen kan blive afbrudt
Skulle vinteren blive meget kold, så energiforbruget vokser, kan vi opleve, at der bliver slukket for strømmen.
Direktør for Energistyrlelsen, Kristoffer Böttzauw, siger dog, at det vil ske under kontrollerede former - altså sådan at det sker i begrænsede områder og perioder.
Elproduktion i Nordjylland. Arkivfoto
3
Julelys og strikketrøjer
Vi vil opleve konsekvenser af krisen, som måske ikke gør ondt, men som vil minde os om, at energi ikke er gratis.
Nok er julen en lysfest, men det bliver den ikke som den plejer i det offentlige rum, hvor vi også vil opleve, at der i den mørke tid slukkes eller skrues ned mange steder, hvor der plejer at være lys.
Snart må offentligt ansatte vænne sig til at tage mere tøj på, når de skal på arbejde. Der vil først blive skruet op for varmen, når temperaturen kommer under 19 grader, og der vil kun blive fyret op til 19 grader. Undtaget er dog vuggestuer, hopitaler og plejehjem.
Julelyset tændes ved Salling. Arkivfoto: Lars Pauli
Derfor skal du være glad for, at der overhovedet er strøm i kontakten
Der er mange grunde til, at vi står midt i en energikrise. Man taler om a perfect storm – en række faktorer, der trækker i samme retning, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre. Det får priserne til at stige og skaber usikkerhed om, hvorvidt vi får energi nok.
Prisstigning efter corona
Under coronakrisen faldt energiforbruget, fordi mange ting var lukket ned. Da vi vendte tilbage til mere normale tilstande, steg efterspørgslen efter energi og prisen gik op.
Krig betyder mangel på gas
Siden midten af 2022 har det primært været Ruslands begrænsning af gaseksport til Europa, der har givet os høje energipriser. Rusland begrænser leverancen til en tredjedel, og har nu på ubestemt tid lukket helt.
Tørre floder betød lukning
Tørke i Vesteuropa denne sommer har været med til at presse elmarkedet yderligere. Atomkraftværker og elkraftværker er afhængige af køling fra floderne, og derfor måtte flere begrænse eller lukke helt ned for deres produktion.
Mindre regn, mindre strøm
Både i sommeren 2021 og 2022 har der været mindre regn end der plejer. Det betyder lavere elproduktion ved vandkraft - specielt i Norge og i Alperne.
Møller stod stille
Mindre blæst har betydet mindre vindenergi, og derfor skal energien i stedet komme fra kul, olie og gas.
Men har vi den energi, vi skal bruge?
Hvor alvorligt et problem de stigende priser end er, så er der et spørgsmål, der skaber større frygt: Har vi den energi, vi skal bruge?
Det understreges af, at Folketinget har vedtaget en garantipakke på hele 100 milliarder kroner, der skal hjælpe de 21 selskaber, der sikrer, at vi i Danmark har den el, vi skal bruge. Garantien skal sikre, at internationale udbydere tør handle med de 21 selskaber.
Der er et meget bredt politisk flertal bag aftalen, selv om der samtidig er stærk kritik af, at selskaberne tjener stort på den nuværende krise.
Energiminister Dan Jørgensen har talt om "ekstraordinære høje profitter", og enkelte af partierne bag aftalen ønsker højere skat på selskabernes gevinst.
Læs mere: Klar med milliardgaranti til energiselskaber
EU reagerer nu på de profitter, der hentes hjem på krisen og skrider lige nu - midt i september - ind for "at beskytte forbrugere og virksomheder under energikrisen". Der er en pakke på vej til de 27 EU-lande, som kommissionen gerne vil have til at få ikke-grønne energiselskaber til at bruge mindre el – og til at aflevere en del af deres 2022-overskud.
Læs mere: Tre veje til billigere energi
Flere historier som denne
Nordjyske giver dig overblik, forståelse og perspektiv på en ny måde.
AaB fyrer træneren, men det virker ikke
Lars Friis er seneste fyrede træner, men klubbens problemer stikker dybere
Tre ting, AaB burde få styr påHad ham ikke
P-vagten får din by til at fungere, så der er plads til alle.
Se, hvilke problemer, han løserVi lader unge dø af drik
Faktisk ved vi godt, hvad der skal til for at danske unge drikker mindre.
Her er, hvad du kan gøreDerfor er det svært at komme mågeplagen til livs
Vi har skabt det perfekte levested for måger.
Se, hvad du kan gørePriserne stiger ikke kun fordi der er krig
Der er i hvert fald fem årsager, mener cheføkonom.
Sådan stopper vi inflationenSådan kan krisen hjælpe os med at undgå den næste
Der er ingen, der kan sige, hvornår energikrisen er forbi. Der er simpelthen for mange faktorer, der har udløst den. Men det betyder ikke, at vi bare skal vente på, at den går over, hvis det står til energiprofessor Henrik Lund:
- Det, der kan hjælpe os ud af krisen på den korte bane, er, at vi sparer så meget på energien, som vi kan – det andet er, at vi udbygger med grøn energi, så hurtigt, som vi kan.
Henrik Lund ser for sig, at energikrisen akkurat som oliekriserne i 1970'erne kan betyde, at vi sætter mere fart på den grønne omstilling - og har øje for, hvordan vi sparer på energien.
Arkivfoto: Claus Søndberg
Det vil - i bedste fald - betyde, at vi tidligere når den klimaneutralitet, som vi lige nu håber at nå i 2050.
- Nu snakker vi om, at fremrykke til 2040 eller 45. Det er den tidshorisont, vi har, og det er selvfølgelig sådan, at når priserne stiger så brat, som de gør, så bliver vi tilskyndet til, at vi gør noget hurtigere, end vi ellers ville have gjort.
Det lærte vi af oliekrisen
Høje priser satte gang i omstilling
Under oliekriserne i 1970'erne steg priserne på energi markant. Det satte gang i det, vi i dag kalder den grønne omstilling.
Over hele Europa begyndte man at spare på energien og ledte efter alternative, vedvarende energikilder.
Danmark i front
Danmark skaffede sig et forspring, da Schlüter-regeringen ikke fjernede olieafgifterne, selvom energipriserne begyndte at falde i 1985.
- Vi lod som om, krisen ikke var slut, og det var klogt, siger Henrik Lund.
Det satte gang i udbygningen af vindmølleindustrien, fjernvarmen og energieffektivisering, selvom begrundelsen for at fastholde afgifterne i høj grad var økonomisk.
Bedre rustet
Senere spidsede klimakrisen til, og Danmarks forspring betyder, at vi i dag står bedre rustet til at håndtere den nuværende krise, der økonomisk set forsvinder i det omfang, årsagerne til krisen gør.
Henrik Lund peger på, at det samfundsmæssigt vil være klogt at udbygge vind og solenergi til lands, at holde fast i produktion af biogas og fortsat investere i at lægge fjernvarme og i produktion af grøn energi.
Som privatpersoner er der også gevinster på både den korte og lange bane.
Det skal vi gøre på den korte bane
Vi skal bruge mindre energi - eksempelvis ved at opvarme mindre og at bruge vores el-apparater mindre.
Det skal vi gøre på den lange bane
Et nyt køleskab bruger mindre el, men det tager tid, før den slags investeringer er tjent ind.
Det skal vi undgå
At gøre noget på den korte bane, som viser sig dumt på den lange. Det gælder både privat og som samfund.
En varmecheck kan være nødvendig, mener Henrik Lund, men det vil være bedre at hjælpe på en måde, der animerer til den rigtige beslutning på langt sigt.
Henrik Lund tager os ud i et villakvarter, hvor det vil give god mening at indføre fjernvarme, men at det ikke kan ske før 2026. Han ser for sig, at (for mange) i den nuværende situation vælger at erstatte deres gasfyr med en varmepumpe, og at det fjerner det økonomiske grundlag for en fælles fjernvarmeløsning.
Her kunne varmehjælp kombineres med at modtagerne skulle skrive under på, at de i 2026 vil have fjernvarme, siger han.
Det kan du selv gøre
Det bedste du kan gøre lige nu er at spare, hvor du kan.
Det hjælper din egen økonomi, og uanset hvor meget du sparer, så er det med til at mindske det samlede energibehov.
Og danskerne er allerede i gang med at spare: I årets første syv måneder faldt det private elforbrug med knap 10 procent sammenlignet med samme periode året før.
Et godt sted at starte kan være at se på hjemmets største strømslugere. Her kan der være mest at hente ved at ændre vaner eller udskifte gammelt med nyt.
Tv, computer og spil
35 %
Køl og frys
16 %
Vask
20 %
Så stor en andel sluger apparaterne af den gennemsnitlige danskers årlige elforbrug. Kilde: OK
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad vi kan forbedre?
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35