100 mio. kroner pr. gear

Honda bruger en mia. kroner på udviklingen af ny 10 trins gearkasse, der produceres i USA

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

DANMARK:Det er fabelagtigt dyrt, når bilfabrikker udvikler nye modeller. Og at tallene løber op i mange mia. kr., illustreres ganske godt af, at "blot" det at udvikle en ny gearkasse med tilhørende produktionsfaciliteter kræver masser af millioner. Ja, faktisk tusinde af slagsen, når det drejer sig om en ny 10 trins Honda-gearkasse. En rund milliard forlyder det, at Honda bruger på udviklingen af den. Med andre ord 100 mio. koner pr. trin.

Siden Volkswagen luftede planer om at introducere en 10-trins udgave af sin DSG-gearkasse for godt fire år siden, har der været flere initiativer på vej i autobranchen. Volkswagen besluttede dog senere at sætte sin udvikling på hold - sandsynligvis på grund af den verdensomspændende Dieselgate-skandale.

Men Honda har også haft sine ingeniører og mekanikere til at udvikle og teste en 10-trins gearkasse, især til forhjulstrukne biler. Og nu er produktionen sat i gang i den amerikanske stat Georgia.

Premiere i USA-modeller

I første omgang bliver den ny gearkasse lagt i 2018-udgaven af Honda Odyssey og efterfølgende Acura - biler der begge kører rundt på det amerikanske marked.

Ifølge Honda selv har man investeret godt en milliard i udviklingen og den foreløbige produktion af den nye gearkasse, som skal spredes sig til en lang række biler fremover.

Sådan er det opbygget

10-trins gearkassen er relativ kompakt og bruger fire sæt planetgear, som ligger aksialt på krumtapakslen. Et gear vælges med tredelt, flerpladet kobling og bremser, der holder komponenter på plads. Samtidig skal en to-vejs kobling hjælpe til at gøre gearkassen mindre.

Man har også forsøgt at reducere pladsforbruget et andet sted. Et af ringgearene udfører et dobbeltjob, fordi det overfører moment til differentialet, hvilket betyder, at det har tænder både indvendigt og udvendigt på sin skal. Transmissionen understøtter den momentomformer med en tre trins vibrationsdæmper, som Odyssey-bilen er bygget op om. Hertil understøtter gearkassen også start/stop, der er standard på Odyssey med 10-trin.

Selv om ikke alle tal lige nu er officielle, så ved man, at den generelle gearratio ligger på 10,00, mens den lå på 6,04 for Hondas gamle 6-trins model, som den nye gearkasse afløser på det amerikanske marked. Sammenlignet med tyske ZF’s nyudviklede 9-trins model, så ligger den tyske gearkasse på en ratio på 9,82.

henmo

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden