Død mand fundet i Limfjorden: Her er hvad vi ved
Nordjyllands Beredskab blev alarmeret af medarbejdere fra Aalborg Portland
Opdateret kl. 21:01
AALBORG: Nordjyllands Beredskab bjærgede mandag morgen omkring klokken 7.30 en afdød person fra Limfjorden ved Aalborg Portland i Rørdal.
Nogle medarbejdere på Aalborg Portland havde observeret liget i fjorden, drivende med strømmen mod øst, og beredskabet havde båd og dykkere i vandet for at få hentet den afdøde op, oplyser indsatsleder Søren Korsgaard.
Mandag aften har politiet en formodning om, at der er tale om en udenlandsk mand, men da manden endnu ikke er endelig identificeret, kan politiet ikke fastslå det endeligt.
- Der er noget i vores efterforskning, der tyder på, at der er tale om en herboende udlænding, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Bech, til NORDJYSKE.
Politiet arbejder lige nu med at tjekke, om mandens fingeraftryk findes i deres database, samtidig med at de forsøger, at finde pårørende, som eventuelt vil kunne identificere ham.
Om der er foregået noget kriminelt forud for, at manden endte i fjorden, er heller ikke afklaret endnu, oplyser vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.