Aalborg

Årets fem bedste bud på takeaway

Ganske få sublime oplevelser i Aalborg

Nr. 14 Diner i Nørregade er allerede populær hos familier. Foto: Nicolas Cho Meier
Nr. 14 Diner i Nørregade er allerede populær hos familier. Foto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:59

AALBORG: Når man jævnligt (faktisk hver eneste uge) henter sig et måltid fra grillbarer eller lignende mad-i-forbifarten-steder, skal der naturligvis stadig mere til for at få smagsløgene til at hvine af fryd.

Ganske få steder falder maden igennem på en blanding af ligeglæde og dårligt håndværk - fravær på alle fronter - mens de fleste befinder sig på midten eller tæt på, en anelse over eller under, og så er der de få, sublime oplevelser.

1: Solvang, omtalt som ”klassisk jysk bøfsandwich med hele moletjavsen”, og classic cheeseburger fra Nr. 14 Amerikansk Diner på adressen Nørregade 14 (lige over for indgangen til Medborgerhuset og Hovedbiblioteket). Gå heller ikke glip af stedets cheese fries.

2: Den italienske (grillet sandwich) og stor caféburger fra Den Grønne Café i DGI-Huset i Nordkraft (Teglgårds Plads 1).

3: Kylling- og jalapeños-sandwich eller pulled pork-sandwich, ja, vel strengt taget en hvilken som helst form for sandwich (laks, tun, skinke/ost) fra Lagkagehuset hos SuperBest på Skalborg Bakke (Otto Mønsteds Vej 1).

4: Phad Gai med Mamuang Himanphan (dybstegt kylling) og Phad King (lynstegt kylling) fra Rice In på adressen Vesterå 22.

5: Og hvis man er kørt en anelse træt i de kendte burgere fra kæderestauranterne, kan man jo slå et slag forbi Statoil (på Hadsundvej 212) for at sætte tænderne i en burger, baseret på herefordkvæg, såmænd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden