Drukneulykker

Alvorlig sommersjov

Alle blev klogere, da de i går overværede tre livreddere i aktion i Øster Hurup - heldigvis var det for sjov

Store og små var nysgerrige. Her er flere ved at se, hvad sådan en vaskeægte livreddervarevogn indeholder. Foto: Johnny Jacobsen
Store og små var nysgerrige. Her er flere ved at se, hvad sådan en vaskeægte livreddervarevogn indeholder. Foto: Johnny Jacobsen

ØSTER HURUP: Isspisere, hundeluftere og cyklister - både i unge og lidt ældre varianter - fik sig en oplevelse udover det sædvanlige, da de onsdag eftermiddag rundede den sommerhede havn i Øster Hurup.

Her var tre livreddere fra TrygFondens såkaldte LivredderPatrulje i fuld vigør. Heldigvis ikke på den alvorlige måde. Ingen var i fare - altså bortset fra plastikdukken, som lå livløs og fik skaren af børn til at spærre øjenene op:

- Hvad gør vi med én, der er blevet halet op af havnen?, spurgte Emma Kristiansen efterfulgt af flere bud, hvoraf at lytte til mandens vejrtrækning blev vurderet som det bedste.

Derefter gik redningsaktionen slag i slag. 30 tryk på brystet, to mundpust og en tur med hjertestarteren skulle til, og én af de fremmødte, der som flertallet ”blot kom forbi”, gik klogere hjem:

- Især det med hjertestartere er jeg glad for at have set. Man ved jo aldrig, påpegede Hanne Thorsen fra Hinnerup med sommerhus i Øster Hurup.

Det var livredderne, der denne sommer runder 150 strande, glad for at høre:

- Alle, store som små, skulle gerne tage noget med herfra. Det er målet, sagde Emma Kristiansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden