Ældrepleje

Endnu en ansat smittet på plejecenter

Antallet af smittede på plejecenter Valdemarsgade i Brønderslev steg fredag

Foto: Henrik Louis
Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 17:01

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune har nu fået resultaterne af de sidste test for corona blandt personale og beboere på Plejecenter Valdemarsgade i Brønderslev.

Endnu en ansat er testet positiv for corona, så det nu er ti af de i alt 43 ansatte på centret, der er smittet.

Torsdag viste opgørelsen ni ansatte og seks ud af 27 beboere med smitte. Der manglede dog stadig resultater fra test af ni ansatte, og deriblandt var der altså endnu en med smitte.

Der bliver nu gjort alt for inddæmme smitten. De smittede ansatte er sendt hjem i karantæne. Beboerne bliver forsøgt holdt på deres stuer, og der er lukket ned for brugen af vikarer og ansatte fra andre plejecentre.

- Vi oplever stor velvilje fra personalet til at klare den kritiske situation. Vi har også henvendelser fra uddannede, som er villige til at træde til, fortæller sundhedsdirektør Henrik Aarup.

Personale og beboere på andre plejecentre i kommunen er ikke blevet testet, da der ikke er konstateret symptomer på corona på nogle af de andre plejecentre i kommunen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden