Cyklist fundet druknet i Vejlerne
Hundepatruljer fandt efterlyst mand druknet
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:19
FJERRITSLEV: Nordjyllands Politi fandt mandag aften en 62-årig mand druknet i naturområdet Vejlerne.
Det var mandens kone, som tidligere på dagen havde slået alarm, da hendes mand ikke var kommet hjem som planlagt.
Han var taget hjemmefra på cykel klokken 8.30 mandag morgen.
- I første omgang var det svært at vide, i hvilken retning manden var cyklet, men vi fik nogle pejlinger via hans telefon, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Sporene pegede i retning af Vejlerne, og her lykkedes det politiets hunde at finde frem til mandens cykel.
- Kort efter fandt vi manden druknet i et vandløb under en gangbro, siger Per Jørgensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.