Død i drukneulykke ved Blokhus

Redningsaktion sent onsdag eftermiddag - mand erklæret død på sygehuset

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BLOKHUS:En 66-årig svensk mand blev onsdag aften erklæret død på Aalborg Universitetshospital efter en drukneulykke sent onsdag eftermiddag.

Kort før kl. 18 blev der iværksat en større redningsaktion ved Blokhus Strand for at få reddet en mand op af Vesterhavet.

Ifølge vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi, var den 66-årige ude at bade sammen med sin hund, mens konen ventede på stranden.

Efter noget tid kom hunden alene tilbage, og manden var ude af syne. Kvinden slog alarm, og der blev blandt andet tilkaldt en redningshelikopter.

Poul Badsberg oplyser, at manden blev reddet op af vandet cirka 400 meter syd for Blokhus Strand, og han blev livløs fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor han kl. 18.50 blev erklæret død.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden