Eftersøgts telefon flytter sig ikke

Masteoplysninger viser, at Peter Christensen Støvring har forladt Terndrup i retning mod Bælum.

Deneftersøgtes mobiltelefon har ikke flyttet sig i lang tid nu. Modelfoto
Deneftersøgtes mobiltelefon har ikke flyttet sig i lang tid nu. Modelfoto

Eftersøgningen af Peter Christensen Støvring fra Bælum, der forsvandt efter et lægebesøg i Terndrup tirsdag klokken 10.30, er fortsat i gang på fuld styrke. Nordjyllands Politi har både hunde og helikopter ude for at lede efter den 52-årige mand, der kom til lægen med selvmordstanker. Han lod sin bil stå hos lægen, og siden har ingen set manden. Foreløbig har politiet ikke mange spor at gå efter. Derfor er masteoplysninger fra Peter Christensen Støvrings telefon en vigtig brik i eftersøgningen. Oplysningerne viser, at telefonen har befundet sig på det samme sted i nærheden af Bælum i mere end et døgn. Forlod Terndrup - Der er ingen tvivl om, at han har forladt Terndrup i retning mod Bælum. Det er bare mærkeligt, at vi ikke har hørt fra nogen, der har set ham komme gående på vejen, men han kan jo være skrået ind over en mark, siger leder af hundepatruljen Henrik Jensen fra Nordjyllands Politi. Masteoplysninger kan i nogle tilfælde være meget præcise, men problemet er i det her tilfælde, at telefonen kun går på en enkelt maste. Det betyder, at oplysningerne ikke er specifikke, og telefonen kan befinde sig inden for et stort område. - Jeg kan heller ikke udelukke, at det kun er telefonen, der er i området. Han kan jo have tabt den eller smidt den fra sig, siger Henrik Jensen fra Nordjyllands Politi. Brugte telefon hos læge Peter Christensen Støvring brugte sidst sin telefon aktivt klokken 10.22 tirsdag - altså imens han var hos lægen. Nordjyllands Politi modtager gerne oplysninger i sagen på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden