Matildes restaurant har krævet slid, smerte og store beslutninger: - Det har gjort ondt helt ind i sjælen
Restaurant i Skagen blev hurtigt et gastronomisk fyrtårn - men bag succesen har der ligget store kampe
Opdateret kl. 18:56
Jeg står foran Restaurant Blink ved Det Grå Fyr. Døren er låst, selvom jeg egentlig for nogle minutter siden havde en aftale med den 30-årige kok, Matilde Grue. Så jeg ringer til hende.
- Jeg var sådan i tvivl, om det var i dag, vi skulle mødes, siger hun med et smil.
- Jeg er der om fem minutter.
Få minutter senere styrer Matilde Grue behændigt en Christiania-cykel ind på pladsen foran fyret. Hun har stadig så meget fart på, at cykeldækkene hvæser, da hun bremser.
- Jeg var nødt til at tage cyklen. Vores Ford Mondeo er lige sendt til skrot, så det giver lidt kaos, når man står midt i en flytning.
Alene det lille faktum, at Matilde Grue kører på Christiania-cykel, afslører, at hun bringer noget andet til Skagen, end der var i forvejen. Det gælder også rent kulinarisk.
Skagen har traditionelt været kendt for bekostelige roséchampagner og skaldyrsanretninger. Men Matilde Grue har i snart seks sæsoner drevet restaurant nær Danmarks nordligste punkt - med fokus på lokale grøntsager og bæredygtighed.
Og det har hun i øvrigt gjort så godt, at hun undervejs både har vundet priser og er hædret af landets madanmeldere.
Men nu er eventyret i Skagen snart slut. Matilde Grue lukker sin populære restaurant - og flytter.
- Det har været et kæmpe eventyr for mig at være heroppe, og jeg har virkelig knuselsket det. Men der har også været nogle hårde læringer undervejs, som har gjort ondt helt ind i min sjæl, forklarer Matilde Grue.
Her får du historien om, hvad der ligger bag den store beslutning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.