Morsø

Før kulturstormen

Niels Otto Degn fra styregruppen melder alt klar til Kulturmøde Mors og kun få ændringer

Niels Otto Degn t.v. fra Kulturmødets styregruppe er klar til Kulturmødet. - Det tegner til at blive vellykket, siger han.

Niels Otto Degn t.v. fra Kulturmødets styregruppe er klar til Kulturmødet. - Det tegner til at blive vellykket, siger han.

MORS:Stilhed før stormen.

Sådan betegner Niels Otto Degn dagen før Kulturmødets start.

- Det tegner til at blive vellykket, siger han.

Planlægningen synes han er gået rigtig godt, og der har kun været ganske få ændringer i forhold til det trykte program.

- Som et ekstra arrangement bliver balletten Svanesøen fra Det kongelige Teater vist som film i Bio Mors introduceret af balletmester Nikolaj Hübbe, og lørdag formiddag fra klokken 10.00 vil Det kongelige Teaters nye skuespilchef Morten Kirkskov introducere filmoptagelsen af Det kongelige Teaters forestilling Romeo og Julie, fortæller Niels Otto Degn.

Til gengæld for enkelte aflysninger har Niels Otto Degn flere gange oplevet stor fleksibilitet og vilje til at få alle ender til at nå sammen.

For eksempel kommer skuespillere fra Odin Teatret og optræder med gadeteater fredag formiddag klokken 10.00 som optakt til fortællearrangementerne i Monas Hus på hjørnet af Gasværksvej og Munkegade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.