Politi: Kvinde slog og sparkede 78-årig
Mand overfaldet i sit hjem - kvinde sigtes for røveri
Opdateret kl. 13:16
Opdateret med info om, at kvinden løslades
En 47-årig lokal kvinde løslades mandag formiddag, efter hun - ifølge politiet - overfaldt en 78-årig mand i Sæby søndag eftermiddag. Politiet betragter sagen som røveri.
Kvinden opsøgte manden i hans hjem i Sæby ved 17.30-tiden, og hun slog og sparkede ham, mens hun forlangte penge, oplyser politiet. Den ældre mand måtte bagefter på skadestuen.
Kvinden blev anholdt i Frederikshavn natten til mandag. Politiet overvejede at kræve hende varetægtsfængslet, men har løsladt hende.
Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke oplyse, hvad kvinden har forklaret under afhøring.
- Omstændighederne er endnu ikke helt klarlagt, siger politikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn.
Kvinden og manden havde i forvejen kendskab til hinanden. Hun sigtes for røveri og kan se frem til et retsligt efterspil, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.