Fem større vejrfænomener i 2024 - samt et bud på fremtidens vejr
Året blev indledt med en regulær snestorm. Men også andre vejrfænomener lagde vejen forbi Nordjylland
Opdateret kl. 21:40
2024 er ved at gå på hæld, og mens mange nok skuer frem mod 2025, tager vi her et vejrmæssigt tilbageblik på året, der gik.
I Nordjylland har vi blandt andet oplevet snestorme, skybrud og to navngivne storme. Samtidig var 2024 et år, der næsten bød på en rekord.
For DMI oplyser, at trods et tørt efterår har 2024 kurs mod at blive det næst-vådeste år i dansk vejrhistorie - kun overgået af 2023.
Summen af nedbør fra starten af året og frem til onsdag 25. december er omkring 910 millimeter. Det er fem millimeter mere end i 1999 og 2019, som indtil nu har delt pladsen som næst-vådeste år.
Der er dog stadig lang vej op til det vådeste år, siden DMI begyndte at måle nedbør i 1874. Der beholder 2023 fortsat sin førsteplads med 972,7 millimeter.
DMI’s klimatolog Mikael Scharling kan finde flere nuancer:
- Der er flere ting, der springer i øjnene. I 2024 har både februar, april og juli budt på over 100 millimeter nedbør. April er nok den største overraskelse, idet april normalt er årets tørreste måned, og tilmed blev måneden den vådeste april nogensinde målt, fortæller klimatologen og fortsætter:
- Nedbørsummen for 2024 bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at efteråret, som normalt er vådt, har været temmelig tørt.
Vi har samlet fem af de større hændelser i Nordjylland, hvor vejret viste sig fra sin vilde side i 2024, og prøvet at spå lidt om fremtiden også.
2024 blev vejrmæssigt indledt med en regulær snestorm.
Onsdag 3. januar kunne vi blandt andet skrive om, at morgentrafikken var udfordret i hele Nordjylland, hvor snefygning gjorde det umuligt for sneplovene at følge med.
Om at den kollektive trafik blev indstillet, hjemmeundervisning iværksat, og adskillige færdselsuheld.
Ligeledes var det snestormen, der i mange timer lukkede motorvejen, hvor folk sad fast i deres biler i mange timer.
14 dage senere var der igen varslet snevejr af den lidt mere voldsomme slags.
Men sneen, der faldt 17. januar, skabte dog ikke lige så store udfordringer som i begyndelsen af januar.
2024 bød på to navngivne storme. Den første, der ruskede Nordjylland godt og grundigt igennem, var Rolf 23. februar.
Med vindstød af orkanstyrke - det højest målte heroppe var ved Stenhøj, hvor det blæste 37,6 meter i sekundet.
Rolf resulterede blandt andet i stormskader, væltede træer, flyvende trampoliner og den slags.
Den voldsomme vind skabte også problemer på Flådestation Frederikshavn.
Fregatten Esbern Snare rev sig nemlig løs under stormen fredag morgen og drev ind i en anden kendt fregat, søsterskibet Absalon.
Nordjylland blev fredag aften 23. august ramt af et kortvarigt men ganske kraftigt blæsevejr, der flere steder nåede op på fuld storm med vindstød af orkanstyrke.
Den kraftige blæst generede trafikken flere steder, blandt andet på Thyholm, hvor Oddesundbroen var lukket i længere tid, fordi et stillads var blæst ned fra broen.
Også på Mors måtte Kulturmødet gå i dvale i nogle timer, fordi arrangørerne skønnede det for farligt at gennemføre fuldt program fredag aften. Der var både bekymring for, at træer ville vælte og at teltene ville bukke under for stormen. Den sidste bekymring viste sig at være med god grund, for Netværksteltet blev simpelthen revet i stykker af vinden.
Kulturmødet kom dog i gang igen ved 20-tiden, dog med et lidt reduceret program.
I skrivende stund ser stormen Sif ud til at blive årets sidste i Nordjylland.
Hun blæste over landsdelen 15. - 16. december.
Varslet gik på, at vinden ville ruske mest i det nordlige Vendsyssel, da stormen Sif gik i land søndag aften i det nordjyske.
Adskillige færger blev aflyst grundet blæsten, heriblandt afgange til og fra Hirtshals - med destinationerne Larvik og Kristiansand samt flere af Læsø Færgens ture.
Det er altid svært at spå - især om fremtiden. Men DMI sætter følgende ord på fremtidsperspektiverne:
Nedbørsrekorder - på flere årstider og for hele året som helhed. Er det noget, vi skal vænne os til, eller kan DMI’s klimaforskere smide en redningskrans ud til os?
Martin Olesen er klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og har fulgt de seneste års nedbør nøje - ikke kun i Danmark, men i hele i verden. Vejret i Danmark hænger nemlig uløseligt sammen med vejret i resten af verden - og globalt har temperaturen også skilt sig ud.
2023 og nu også 2024 ser ud til at blive rekordvarme globalt set.
- Den generelle temperaturudvikling i Danmark følger nogenlunde de globale gennemsnitstal, hvor både 2023 og 2024 satte og sætter rekord på temperaturen. Og at nedbøren stikker af netop nu, hænger i nogen grad sammen med de højere temperaturer, idet luften kan indeholde mere vanddamp. I Danmark får vi ofte vejret fra syd og sydvest, så det spiller også en rolle, at Nordatlanten og i en vis grad Middelhavet har været usædvanligt varme i år og sidste år. Med de højere temperaturer følger også en kraftigere fordampning af vand. Det til sammen får den hydrologiske cyklus til at skifte gear og giver mere nedbør, siger han.
DMI’s Klimaatlas viser, at fremtiden i Danmark af samme grund vil byde på mere nedbør. For det mellemhøje udledningsscenarie, der svarer omtrent til verdens landes nuværende klimapolitikker, vil den årlige nedbør i Danmark stige med cirka seks procent frem mod slutningen af århundredet. Det betyder, at et normalt år på det tidspunkt vil have en nedbørssum på cirka 800 millimeter.
- Selv i det lys, er det altså nogle relativt våde år vi har oplevet i 2023 og 2024. Men det er vigtigt at huske, at vejret også har store udsving i fremtiden. De vådeste år vil altså være endnu vådere end hvad vi oplever i dag, tilføjer Martin Olesen.
Klimaforskeren er dog ikke i tvivl. Global opvarmning, der skyldes øget drivhuseffekt og unaturligt store mængder af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, har samlet set den afgørende betydning:
- Der er ingen tvivl om, at drivhuseffekten og menneskeskabte klimaforandringer spiller en stor rolle. Vi ser i dag langt flere rekorder i den våde og varme kategori end tidligere. Det gælder både i Danmark og globalt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
