Morsø

Hjemmeplejens nye domicil dyrere end forventet

Medarbejderne skal samles i tidligere børnehave i Nykøbing

Det bliver dyrere end forventet at samle Morsø Hjemme- og Sygepleje i den tidligere børnehave på Elsøvej i Nykøbing.Arkivfoto: Bo Lehm
Det bliver dyrere end forventet at samle Morsø Hjemme- og Sygepleje i den tidligere børnehave på Elsøvej i Nykøbing.Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NYKØBING: Samlingen af hjemmeplejen i Morsø Kommune i den tidligere børnehave på Elsøvej bliver dyrere end forventet.

- Det bliver et par hundredetusinde dyrere, end vi forventede, siger Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg, der forventer at finde midlerne på socialudvalgets driftsbudget.

Den samlede budsum i licitationen beløb sig til 4.457.126 kroner og med geotekniske undersøgelser, rådgivning og øvrige byggeomkostninger ender den samlede byggesum på 5.050.421 kroner.

Henning Sørensen forventer, at ombygningen går i gang om 14 dage. Desuden skal den tidligere legeplads omdannes til parkeringsplads.

- Vi har en forventning om, at hjemmeplejens nye center bliver indviet i første halvdel af 2017, siger Henning Sørensen.

Omkring 200 medarbejdere i Morsø Hjemme- og Sygepleje får base i det nye center. I dag kører hjemmeplejen ud fra tre forskellige matrikler: Støberigården i Nykøbing, Ansgarshjemmet i Øster Jølby samt Hvidbjerg Plejecenter. Både Støberigården og Ansgarshjemmet kører på ottende år med dispensation i forhold til kravene om arbejdsmiljø.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden