Fodbold

Kaltoft: Vi skulle have vundet

Vendsyssels målscorer mener ikke, at 1-1 mod Hobro er tilfredsstillende

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 11:14

FODBOLD: Søndag eftermiddag var der nordjysk opgør, da Vendsyssel tog imod Hobro på hjemmebane.

Kampen endte 1-1 og det er ikke godt nok, når man møder Superligaens bundhold på eget græs, mener Vendsyssels målscorer Andreas Kaltoft.

- Det er ikke tilfredsstillende. En hjemmebanekamp mod Hobro er en af de kampe, vi rigtig gerne vil vinde og det burde vi også gøre, siger han.

Andreas Kaltoft har i de seneste kampe haft flere gode muligheder for at score på hovedstød, og i dag fik han endelig sat et mål ind - dog med fødderne.

- Det overrasker mig lidt, at det blev med fødderne, men jeg er selvfølgelig glad for at få scoret. Jeg ville hellere have haft de tre point. Det havde betydet mere, siger han.

Hobro udlignede sidst i første halvleg på et mål efter en rodet situation i Vendsyssels målfelt, og det ærgrer Andreas Kaltoft.

- Det er selvfølgelig udtur, og det er lidt synonymet med os lige nu. Vi har ikke marginalerne på vores side, ligesom de var i starten af sæsonen. Det er altid noget, at det ikke ender som mod AaB, hvor vi taber kampen, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden