Sport

Kent: Langsomme i tanke og handling

AaB’s cheftræner var dybt skuffet over præstationen i Parken

Frustrationer på AaB-bænken undervejs i onsdagens kamp. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Frustrationer på AaB-bænken undervejs i onsdagens kamp. Foto: Keld Navntoft/Scanpix Scanpix/Keld Navntoft

Opdateret 21. maj 2015 kl. 06:30

KØBENHAVN: Der var tale om en offday på næsten alle parametre, da AaB onsdag aften tabte 1-0 til FC København i Parken.

Cheftræner Kent Nielsen var en tydeligt skuffet mand efter de 90 minutter i nationalarenaen.

- Vi havde haft en chance, hvis vi havde været dygtige med bolden, men det var vi bestemt ikke. Det var på mange parametre i dag, hvor vi ikke var gode. Vi var langsomme i tanke og handling, og så kom FCK til at se bedre ud, end det var tilsigtet, forklarer han.

Når spillet ikke fungerer, så kan man nogle gange kæmpe sig til point alligevel. Det var dog også langt fra at være tilfældet for AaB.

- Vi skulle have været langt mere aggressive i vores pres, siger Kent Nielsen.

Han er helt på det rene med, at kampen om fjerdepladsen - og dermed en plads i Europa League - er et overstået kapitel for holdet.

- Vi skal bruge vores energi på at få sat nogle ordentlige præstationer sammen i de sidste tre kampe. Vi ved godt, at det er det sidste indtryk, der hænger ved, så nu gælder det om at bide tænderne sammen. Vi skal have doseret tingene rigtigt, så vi kan finde det fornødne overskud, slutter Kent Nielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden