Kanonslag stoppede ishockeykamp: Nu er 25-årig sigtet
En 25-årig mand fra Aalborg-området er blevet sigtet, efter han affyrede et kanonslag under kampen mellem White Hawks og Aalborg Pirates
Opdateret kl. 13:21
FREDERIKSHAVN: En 25-årig mand fra Aalborg-området var fredag skyld i, at ishockeykampen mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates måtte afbrydes i otte minutter.
Kort før slutsignalet affyrede manden et kanonslag, som gav et øredøvende drøn inde i ishockeyarenaen og altså stoppede spillet.
Manden blev efterfølgende tilbageholdt af vagter på stedet, og politiet blev tilkaldt.
Det ulovlige brag på tilskuerpladserne koster nu den 25-årige to sigtelser. En for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og en for overtrædelse af fyrværkeriloven, fortæller politikommissær Peter Skovbak.
Udover kanonslaget, der blev skudt af under kampen, fandt politiet endnu et kanonslag på manden.
Den 25-årige kan nu se frem til bøder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.