"Af med fedtet" og "du splitter". Så langt er politikerne fra hinanden
Det er længe siden, der har været så markante yderpunkter i synet på dansk kulturliv, og har du stærke holdninger til kultur, har det stor betydning, hvor du sætter dit kryds 1. november
DANMARK: Man ser næsten billedet for sig af grisefarvede, fede københavnske kunstnere, der storsvedende tømmer deres dybe lommer for guld, imens Støjberg holder høvlen imod deres halse.
"Der er noget fedt at skære fra", sagde Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, for nylig i et interview i Jyllands-Posten, hvor hun meldte ud, at hun ville skære drastisk i statens budget til kultur.
"Jeg mener simpelthen ikke, at det er vigtigt, at der sidder en mand med paryk i højhælede sko og spiller på harmonika", lød det her, hvor hun slog ned på Statens Kunstfonds støtte til "alt for mange fuldstændig mystiske projekter".
I en helt anden grøft står Radikale Venstre, der ikke vil skære på hovedstadens kulturliv. I stedet vil de opruste kraftigt på den kultur i provinsen, der allerede er. Og så skal der afholdes langt flere "saloner" over hele landet, hvor forfattere, musikere og borgere kan tale sammen om dansk kunst og kultur og om udviklingen af samfundet.
Det er sjældent, at man oplever to partier stå så langt fra hinanden i deres syn på kultur, og både Støjbergs og Stampes udtalelser har vakt opsigt og sat kultur på dagsordenen i valgkampen i en sjælden grad.
For Radikale Venstres vedkommende, fordi saloner lyder som "noget elitært noget med klirrende glas og musik i baggrunden", som Pia Kærsgaard formulerede det i Deadline 14. oktober, hvor Dansk Folkepartis grand old lady dog for en gangs skyld var enig med Radikale Venstres Zenia Stampe, selvom hun foretrækker betegnelsen forsamlingshuse frem for saloner. De gøs begge over sammenfaldet i holdninger.
Bag udmeldingerne fra både Kjærsgaard, Støjberg og Stampe er en enighed om, at den centralisering af Danmark, der er en følge af strukturreformen i 2004, er gået for vidt. De er enige om diagnosen: Danmark er tættere end nogensinde på at "knække på midten" med affolkning af byer og lokalsamfund og butikslukninger som symptomer, og de ser alle en mere lige fordeling af kulturmidlerne som en del af indsatsen for en genopretning af balancen mellem by og land. Men de er meget uenige om det konkrete indgreb.
En forskel på 1,2 milliard kroner
Fedtet, Danmarksdemokraterne som omtalt vil skære fra Kulturministeriets budget, lyder på 800 millioner kroner. Det er en besparelse på seks-syv procent af statens samlede kulturbudget på omkring 12 milliarder og et beløb svarende til næsten al den støtte, den giver til dansk musik og film.
Pengene skal først og fremmest bruges på at hæve kørselsfradraget, så det bliver billigere for folk at køre til og fra arbejde i yderkommunerne. Og Støjberg, der selv har overtaget debatten om kultur, selvom Danmarksdemokraterne faktisk har en kulturordfører, gør det uden at blinke. For støtten på visse kulturområder stikker ifølge hende "fuldstændigt af" i mærkelige projekter, man ikke kan forsvare at bruge vores alles skattekroner på.
I stedet bør kulturpengene bruges på at gøre livet så let som overhovedet muligt i produktions-Danmark, sagde hun i september i interviewet i Jyllands-Posten, hvor hun også forholdt sig til, hvad der så konkret kan undværes.
Her slog hun ned på de livslange ydelser til kunstnere som Erik Clausen, Carsten Jensen og Jytte Abildstrøm, og så skal der skæres markant i Statens Kunstfond.
Til gengæld skal der ikke findes penge på egnsteatre og landsdelsorkestre i provinsen - det folkelige skal fredes, mener Støjberg og Danmarksdemokraterne, der vil øremærke flere midler til vedligeholdelse af lokale kulturinstitutioner - gerne steder, som er mødesteder, og hvor der er tilknyttet mange frivillige.
Også Radikale Venstre vil bygge kulturlivet i provinsen op.
Men modsat Danmarksdemokraterne skal det ikke ske ved at pille noget i København ned - i stedet skal der investeres massivt i kulturen uden for hovedstaden. 400 millioner kroner årligt frem mod 2030 skal der tilføres det statslige kulturbudget, lyder det i deres nye 30 sider lange udspil "Kulturløftet", hvor de foreslår en museumsreform, en ny musiklov og dertilhørende musikhandlingsplan, en revision af scenekunstloven og udarbejdelsen af helt nye politikker inden for litteratur, billedkunst og arkitektur.
Og så skal reglerne for regionale teatre udvides, så der kommer mellem et til tre teatre i hver region i stedet for i dag, hvor to regioner ikke har nogen, mens de andre har et.
Støjberg håner provins-Danmark
Som Radikale Venstre ser det, stiller Støjberg en falsk modsætning op mellem kulturen i hovedstaden og provinsen, og ifølge Zenia Stampe udviser Inger Støjberg en hånlighed overfor og nedvurdering af intelligensniveauet i provinsen.
"Vores demokrati er vokset ud af de litterære saloner, der sprang ud af den europæiske oplysningstid [...]. Traditionen for at mødes og diskutere kultur og politik bredte sig ud i landet og var forudsætningen for folkelige strømninger som højskolebevægelse og de senere forsamlingshuse", skrev den radikale kulturordfører i september i en kommentar i Berlingske.
I Radikale Venstres udspil langer partiet ud efter "den politiske ligegyldighed og ødelæggertrang" overfor kulturlivet, der i årtier har hersket og resulteret i "underfinansiering, forældet lovgivning og tilsandede strukturer på hele området", og de tager afstand til "politikere, der hænger navngivne kunstnere ud, truer med at tage deres støtte og taler hånligt om de steder, hvor danskerne mødes" - kritikpunkter, der ikke er svære at koble til for eksempel Støjberg.
"Politikerne glemmer, at det nationale kun eksisterer i kraft af kulturen. Det er kunstnerne, der har sat ord, lyd og billeder til vores nation. Hvad ville Danmark være uden guldaldermalerne, højskolesangbogen, PH-lamperne, Matador, [...] Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Lars von Trier, Kim Larsen og Anne Linnet?", skriver Radikale Venstre i udspillet, hvor de fremhæver kultur som både erhverv og en del af svaret på nogle af tidens største kriser.
Staten skal ikke være sugardaddy
Det er ikke kun Danmarksdemokraterne, der går hårdt til kulturlivet.
Ifølge Nye Borgerlige skal staten ikke længere være kulturens "sugardaddy". Kulturen skal frakobles diverse puljer og støtteordninger og i stedet gives lempeligere økonomiske vilkår med færre afgifter, mener partiet, der vil skære i Statens Kunstfond og droppe støtten til producerende og nyskabende kunst samt afvikle mediestøtten og privatisere DR.
Der er også partier, der vil fastholde det nuværende budget. Ifølge Dansk Folkeparti, hvor Pia Kjærsgaard har sat sig på kulturordførerposten, skal Kulturministeriet således ikke tilføres flere midler. I stedet skal der flyttes rundt på de penge, der er, ved at der allokeres flere midler til provinsen. Det samme mener Det Konservative Folkeparti.
Og så er der partier, der ligesom Radikale Venstre vil tilføre midler. Det ene er SF, der vil give 100 millioner kroner via finansloven til projekter indenfor blandt andet kultur i folkeskolen samt sundhedsfremmende projekter som Kultur på Recept. Også Moderaterne, hvor tidligere teaterchef Jon Stephensen er udnævnt som kulturordfører, vil tilføre midler - helt konkret en milliard, der skal kanaliseres ind i folkeskolen årligt i fem år og udbrede kendskabet til dansk kunst og kultur.
Både Venstre og Enhedslisten vil udvikle klippekort til gratis kulturoplevelser, og hos Socialdemokratiet ligger fokus på øget ligestilling mellem kønnene i kulturlivet samt på at få formuende virksomheder, fonde og privatpersoner til at bruge deres penge på kunst og kultur i stedet for biler og bygninger.
- Danskerne er nogle af de største kulturforbrugere i EU, og anerkendelsen af kultur vil ingen ende tage hos mange danskere, der fremhæver kultur som noget, der binder os sammen som nation, fremmer den offentlige debat og tilknytningen til lokalområdet, giver os større indsigt i samfundet og os selv og fremmer børns dannelse.
- Det kan derfor virke paradoksalt, at kultur altid kommer på en sidsteplads, når man op til kommunal- eller folketingsvalg spørger danskerne, hvad der skal bruges flere offentlige kroner på.
- Undersøgelsen "Mellem ballet og biografer" fra 2019, der omfatter 2000 danskere i alderen 18-75 år, viser bl.a., at:
- 63 pct. er enige i, at kulturoplevelser er med til at sætte fokus på vigtige emner i den offentlige debat
- 63 pct. er enige i, at lokale kulturoplevelser styrker deres tilknytning til deres lokalsamfund.
- 80 pct. mener, at kunst- og kulturoplevelser i barndommen bidrager til at understøtte børns faglige læring.
- 55 pct. mener, at kulturoplevelser medvirker til at skabe større forståelse for andre borgere i Danmark
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.