Stadig ingen strategi eller penge til kunst på supersygehus

I Gødstrup har man gjort hospitalet til en kunstnerisk oplevelse. I Aalborg er der fortsat hverken afsat penge eller søgt fondsmidler til kunst

Først fik vi helende arkitektur, nu taler man om helende kunst, og det spreder sig på landets store nye hospitaler. Bare ikke i Aalborg. Her Erik A. Frandsen på Regionshospitalet Gødstrup <i>Foto: Søren Braad Andersen, Regionshospitalet Gødstrup</i>

Først fik vi helende arkitektur, nu taler man om helende kunst, og det spreder sig på landets store nye hospitaler. Bare ikke i Aalborg. Her Erik A. Frandsen på Regionshospitalet Gødstrup Foto: Søren Braad Andersen, Regionshospitalet Gødstrup

AALBORG: Allerede i 1960'erne vidste man, at kunst har betydning for heling under sygdom, og af samme grund inviterede Herlev Hospital i 1968 den danske kunstner Poul Gernes til at udsmykke hospitalet med værker skabt dertil.

I det store hele har sygehuse dog været præget af hvide glatte vægge, der udstråler renhed og effektivitet, men måske er der noget, vi har misset. I hvert fald er forskere de seneste år nået frem til, at kunst har betydning for både patienters behandling, heling og oplevelse af opholdet samt medarbejdertilfredsheden, og i flere og flere hospitalsbyggerier tager man kunsten alvorligt.

Et eksempel er på det nye Regionshospitalet Gødstrup i Herning, hvor man ved hovedindgangen kan opleve et stort værk af Olafur Eliasson, og Erik A. Frandsen har udsmykket hospitalets 375 meter lange foyer. 

Udsmykningen af den 375 meter lange foyer på Regionssygehuset i Gødstrup har kostet fem mio. kr. Erik A. Frandsen vandt opgaven i 2013. <i>Foto: Søren Braad Andersen</i>

Udsmykningen af den 375 meter lange foyer på Regionssygehuset i Gødstrup har kostet fem mio. kr. Erik A. Frandsen vandt opgaven i 2013. Foto: Søren Braad Andersen

Og både på Regionshospital Nordjylland i Hjørring og Aalborg Universitetshospital har man indrettet sansefødestuer med lyd- og lysoplevelser, du kan fx føde til lyden og projektioner af Hulsig Strand eller Rubjerg Knude for at tage fokus væk fra det kliniske.

Visioner - men fortsat ingen penge

Også på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) er der bevidsthed om, hvad kunst kan, og et ønske om at integrere den i byggeriet.

Kunst og kultur på NAU skal bygge på en visionær tilgang, som understøtter ro hos og omkring patienten og pårørende i et behandlingsforløb. Og så skal kunsten fungere som vejvisning, lyder det blandt andet fra Region Nordjylland.

Kunst fremmer helbredelsen

  • De seneste års forskning af kunst i sygehusmiljøer viser, at kunst har en helende effekt på patienter og pårørende. Blandt andet viser en dansk interviewundersøgelse baseret på svar fra 600 patienter, pårørende og personale på fem danske hospitaler, at kunsten har en stor betydning for, hvordan brugerne oplever en indlæggelse.
  • Der findes endnu ikke målbare undersøgelser af kunstens direkte effekt på helbredelsen og indlæggelsestiden. Men al kvalitativ forskning, der findes på området, peger i én retning – nemlig at der er en positiv effekt.
  • Af gavnlige effekter nævnes blandt andet, at det distraherer i smertebehandling, har terapeutisk virkning på den mentale sundhed, og at det gør det nemmere at orientere sig på hospitalet.

Sundhedspolitisktidsskrift

Men i dag - ni år efter, at byggeriet blev sat i gang - er der fortsat ikke nogen strategi for området eller fundet penge til at realisere visionerne.

Nyt Aalborg Universitetshospital bliver som de andre nye supersygehuse bygget på en bevilling fra kvalitetsfondsmidlerne. Disse byggerier er undtaget fra den almindelige regel, at der i statslige byggerier skal afsættes 1,5 procent af byggesummen til ny kunst. 

- Det betyder, at det bliver en kan-opgave og ikke en skal-opgave at tænke kunst ind i byggeprojektet. Og i Aalborg har man altså valgt det fra, siger Per Bo Nørgaard Andersen, kontorchef for Klar Til NAU-kontoret, der kunne konstatere, at der ikke var en klart formuleret strategi, da han satte sig i stillingen i 2020.

Der blev i dette forår nedsat en styregruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til en strategi til patientnær kultur.

Ligger der en udfordring i, at kunsten ikke er tænkt ind tidligere, så den kan integreres i det samlede udtryk?

- Man har selvfølgelig misset at tænke det ind helt fra start allerede i 2012, hvor man havde et udbud på arkitekturen. Men der er fortsat masser af muligheder for at skabe kunst til de rammer, der nu står, og jeg tror, at det er de færreste steder i samfundet, at man tænker kunsten ind allerede under tegnekonkurrencen. Både i Skejby og i Gødstrup er kunsten først kommet til efterfølgende, siger Per Bo Nørgaard Andersen, der begrunder fravalget af et kunstbudget med de udfordringer i byggeriet, der er stødt til løbende.

- Det væsentligste for os vil altid være, at hospitalet er behandlingsmæssigt og klinisk velfungerende og arkitektonisk smukt, og hvis man støder ind i udfordringer i byggeriet, så giver det sig selv, hvor man skal lægge sit fokus. Når der er ro på her, kan man se på, om der er noget, man mangler, siger han.

Han henviser til, at man i Gødstrup heller ikke havde sat penge af til kunst i byggebudgettet. En stor del af regningen er betalt af Region Midtjylland samt fonde, en løsning man også går efter her.

- Det arbejde er vi nu i gang med. Vi forventer at intensivere kontakten til fonde og potentielle private donatorer i løbet af efteråret 2022 og 2023. Derudover forventer vi at genbruge kunst, som allerede findes på de eksisterende hospitalsmatrikler. Der er mig bekendt mange fondsmuligheder i Nordjylland og muligheder for private donationer, vi har allerede fået henvendelser hen over sommerferien fra kunstnere, der gerne vil donere værker.

Er der noget, der har hindret, at man sideløbende havde søgt fonde, så man kunne have benyttet sig af de erfaringer med kunst, man har gjort sig på de øvrige supersygehuse?

- Det ville da have været dejligt at have et halvt år mere til at søge fonde, men jeg tror godt, at vi kan nå det på nuværende tidspunkt. Vi er i gang med en strategi for, hvem vi skal henvende os til. Når vi arbejder i flere spor med kunst og patientnær kultur i forhold til fødestuer og børneuniverser, er det vigtigt, at vi ikke søger de samme fonde og falder over hinanden.

En del af udsmykningen på Nye Aalborg Universitetshospital er på plads, nemlig kirkerummet, der er finansieret af Aalborg Stift og får udsmykninger af kunstner Bjørn Nørgaard. <i>Illustration: Region Nordjylland</i>

En del af udsmykningen på Nye Aalborg Universitetshospital er på plads, nemlig kirkerummet, der er finansieret af Aalborg Stift og får udsmykninger af kunstner Bjørn Nørgaard. Illustration: Region Nordjylland

Illustration af værk af kunstneren Simon Starling til det ny Odense Universitetshospital (OUH). <i>Illustration: OUH</i>

Illustration af værk af kunstneren Simon Starling til det ny Odense Universitetshospital (OUH). Illustration: OUH

Lektor: - Det er alt for sent

En, der tidligere har rejst kritik af manglen på en strategi, er Mogens Ove Madsen, lektor og studienævnsformand for oecon-uddannelsen og formand for Akademisk Råd på AAU samt tidligere regionspolitiker. Allerede i 2019 forholdt han sig stærkt kritisk til den manglende strategi, og i 2020 henvendte han sig til følgegruppen for byggeriet med opfordring til at nedsætte en styregruppe med konkrete forslag til at sikre en professionel tilgang og rettidighed.

At man ikke for længst har kontaktet fonde, ryster ham.

- Jeg synes, at det er meget overraskende og meget beklageligt, at man endnu ikke er i gang - det er alt alt for sent. Det lugter af lige dele uvidenhed og ligegyldighed, at man ikke tænker på, om man får et fuldstændig kønsløst hospital med lange ensartede gange, siger han og peger på, at jo tidligere, man kan få kunst og udsmykning tænkt ind i byggeriet i samarbejde med arkitekterne, jo bedre.

- Jo længere, byggeriet skrider frem, jo mindre er mulighederne for at lave noget fornuftigt. Resultatet af, at man ikke gør det, er lange ensartede gange med sporadisk kunst på væggen. Det vil være ekstremt pinligt, hvis det ender sådan, når man kunne have brugt kunst til at skabe unikke særkender ved de enkelte afdelinger, siger Mogens Ove Madsen, der roser Folkekirken for at have fundet en stor del af pengene til kirkerummet.

Er det ikke et argument ikke at bruge penge på kunst, når man allerede har overskredet budgettet?

- Jeg ved godt, at det kan være en særlig nordjysk tilgang, at man ikke skal komme for godt i gang, men nu er man efterhånden begyndt at tænke større også heroppe. Når vi får et nyt sygehus, og man ved, at kunst har betydning, hvorfor så ikke gøre det til et spændende sted og integrere det fra start, jeg ser ingen hindring for, at man kunne have tænkt det ind og søgt fonde sideløbende med, at man havde sikret den øvrige kvalitet, siger han. 

Ingen penge fra regionen

 I Region Nordjylland ser regionsrådsformand Mads Duedahl (V) ikke for sig, at der findes penge til udsmykning, som man har gjort i Region Midtjylland til Regionshospitalet Gødstrup.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at det ikke har været muligt at finde penge til at investere i kunst og kultur på hospitalet, for vi ved, at kunst har en helende egenskab, og jeg havde gerne set, at der kom verdensklassekunst. Men vi må også konstatere, at vi står et logisk sted lige nu. Der er en økonomi og en tidsplan for byggeriet, der over flere omgange er skredet, og det vigtigste lige nu er at få projektet i mål så godt som muligt. Så lige nu er økonomien ikke til at sætte millionbeløb af til kunst, tværtimod, siger Mads Duedahl, der heller ikke ser for sig, at der findes penge andre steder i regionens budget.

- Det er ikke fordi, vores øvrige budgetter er fulde af luft, både sundhedsområdet og den kollektiv trafik er under pres. Men dermed ikke sagt, at vi ikke arbejder med det løbende, alt behøver ikke stå klar fra start.

Målsætninger for kunsten på NAU (uddrag)

  • Kunsten skal passe til arkitekturen og landskabet og udgøre en ekstra dimension, der kan appellere til sanserne og skabe refleksion.
  • Kunsten skal bidrage til, at brugere føler sig velkommen og godt tilpas.
  • Kunsten skal være opløftende og indbyde til rolige og positive følelser, og dermed tilbyde brugeren et frirum.
  • Kunsten skal modarbejde det sterile og standardiserede hospitalsindtryk og tale til brugerens krop og intellekt.

Region Nordjylland

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden