Internationale musikprofiler besøger Aalborg: - Det kommer til at ændre vores rolle

Den danske musikbranches vigtigste event SPOT Festival får en lillesøster i Aalborg, når 15 internationale bookere, agenter og pladeselskaber torsdag bliver præsenteret for nordjyske musikere

Branchefolk fra USA, England og Tyskland har valgt at tage til Danmark en dag før for at opleve nordjyske kunstnere, inden de i weekenden skal deltage i årets SPOT Festival i Aarhus. Du kan også være med. Her Aalborg-duoen Kogekunst på SPOT i 2017.

Branchefolk fra USA, England og Tyskland har valgt at tage til Danmark en dag før for at opleve nordjyske kunstnere, inden de i weekenden skal deltage i årets SPOT Festival i Aarhus. Du kan også være med. Her Aalborg-duoen Kogekunst på SPOT i 2017.

AALBORG:SPOT Festival i Aarhus, der løber at stablen den kommende weekend, er den allervigtigste festival i Danmark for nye musikere. Det er her, karrieren kan tage fart, hvis man fanger opmærksomheden hos danske og udenlandske bookere, og Studenterhuset Aalborg og KORMA (Kompetencecenter for rytmisk musik i Aalborg) har i 20 år samarbejdet med SPOT om at løfte nordjyske talenter. 

Nu går de et skridt videre.

I år bliver der dagen inden SPOT Festival inviteret 15 internationale agenter, bookere, pladeselskabsfolk og arrangører til Aalborg - herunder folk fra det britiske pladeselskab Killing Moon, det tyske bookingbureau ASS Concerts & Promotion og det amerikanske agentbureau Friendly Fire for at nævne blot nogle.

Mads Mulvad er daglig leder på Studenterhuset i Aalborg og en af kræfterne i den nordjyske Way Up North Festival, der gennem tiden har præsenteret bands som Angående Mig, Oh No Ono, Figurines, The Blue Van med flere. <i>Foto: Lasse Sand</i>

Mads Mulvad er daglig leder på Studenterhuset i Aalborg og en af kræfterne i den nordjyske Way Up North Festival, der gennem tiden har præsenteret bands som Angående Mig, Oh No Ono, Figurines, The Blue Van med flere. Foto: Lasse Sand

Under navnet PITSTOP skal de opleve showcasekoncerter og networke uformelt en aften i Aalborg før SPOT i Aarhus. Dette år bliver de præsenteret for de Aalborg-baserede musikere Hjalte Ross, Marí og Fox Paloma samt Lisa Wanloo fra Sverige.

- Vi står med en særlig mulighed for at trække på et internationalt netværk, som både Søren Kristensen (fra KORMA, red.) og jeg har opbygget igennem mange år i musikbranchen. Og med SPOT Festival som aktiv medspiller er der rig mulighed for at udnytte synergien, siger Mads Mulvad, daglig leder af Studenterhuset, der ser stort potentiale for både nordjyske musikere og for Aalborg som by i at starte festivalen her.

- SPOT Festival er en stor begivenhed og tiltrækker rigtig mange mennesker og kunstnere. Der er fedt, men som ung musiker betyder det også, at man kan drukne i mængden. Ved at gøre det på denne måde, får nordjyske musikere en personlig indgang til branchefolkene, samtidig med at vi som arrangører kan knytte endnu tættere bånd til vores internationale kontakter ved at tilbringe en hel aften sammen, siger Mads Mulvad, der også fremhæver gevinsten for Aalborg som musikby.

- Vores håb på sigt er, at der kan komme større fokus på den store talentmasse af musikere, der er i både Aalborg og omegn. Det vil betyde meget i forhold til at få nuværende og kommende musikere til at se, at de kan have en karriere i Nordjylland. 

Skruer op for samarbejdet med SPOT

Udover tiltaget med PITSTOP, skruer Studenterhuset og KORMA generelt op for et mere formaliseret samarbejde med SPOT Festival i Aarhus.

- Søren Kristensens og mit internationale netværk i musikbranchen er ikke nødvendigvis det samme som det, SPOT Festival har fat i, og derved kan vi bringe endnu flere branchefolk på banen i begge byer, siger Mads Mulvad, der forudser et endnu mere udvidet samarbejde mellem byerne de kommende år.

KORMA og Musikkens Hus sendte sidste år en koncertbud afsted til SPOT Festival, hvori folk kunne opleve intimkoncerter med Nordjyske kunstnere. <i>Simon Bendix Borregaard</i>

KORMA og Musikkens Hus sendte sidste år en koncertbud afsted til SPOT Festival, hvori folk kunne opleve intimkoncerter med Nordjyske kunstnere. Simon Bendix Borregaard

Charlotte-Amalie i KORMA-bussen på sidste års SPOT. Hun spiler der også i år. <i>Simon Bendix Borregaard</i>

Charlotte-Amalie i KORMA-bussen på sidste års SPOT. Hun spiler der også i år. Simon Bendix Borregaard

Sidste år havde Korma succes med præsentation af vækstlagsartister i den rullende bus-scene i samarbejde med Musikkens Hus. Det gentager de i år, hvor de præsenterer otte artister på bussens intime scene.

Derudover præsenterer Way Up North festival fredag aften de fire nordjyske musikere Christian Høgh, Fox Paloma, Marí og Jonas Ringtved  i Aarhus

PITSTOP koncerterne i Aalborg torsdag 5. maj er åbent for publikum. Læs mere om aftenen her.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.