Morsø

Kulturmøde under opbygning

Man graver rør ned, bygger træhuse, slår telte op og trækker kabler på Gasværksvej, der på torsdag skifter navn til Kulturvejen

Studerende fra den kombinerede ungdomsuddannelse på Thy-Mors HF og VUC i gang med at opbygge scenen Bag Plankeværket.
Studerende fra den kombinerede ungdomsuddannelse på Thy-Mors HF og VUC i gang med at opbygge scenen Bag Plankeværket.

Opdateret 21. august 2018 kl. 07:37

NYKØBING: 630 ampere!

Fagfolk vil vide, at det er rigtigt meget strøm, og så meget bliver der brug for, når den kedelige grusplads bag Musikværket på torsdag skifter navn til Kulturpladsen og vil syde af mennesker og aktiviteter.

- Vi startede så småt i sidste uge. Der skal trækkes mange kabler og opsættes mange stikkontakter, siger elektriker Bjarne Farsinsen fra Electric Mors A/S.

Kablerne føres over jorden, men til næste års Kulturmøde vil de være usynlige. Medarbejdere fra Morsø Kommune er nemlig just nu i gang med at grave rør ned tværs over Kulturpladsen, som elkablerne kan trækkes i.

- Vi får jo en vis erfaring år for år. Denne gang har vi for eksempel bestilt et meget større spisetelt end sidst, så risikoen for kødannelser bliver mindre, siger koordinator Simon Cens Jensen, der suser rundt som en blæksprutte på pladsen.

På plænen over for Musikværket er studerende fra Kombineret Ungdomsuddannelse på Thy-Mors HF og VUC i gang med at opbygge scenen Bag Plankeværket.

Midtvejs nede på Gasværksvej - læs Kulturvejen - er Vester’s Specialtransport fra Sundby samtidig ved at løfte træmoduler på plads. De skal samles til debat- og sanghuset Pavillonen.

Overfor bygger Henrik Pedersen fra Tøving, men han gør det for og til sig selv.

- Jeg har et dobbelthus, som jeg indretter til udlejning. Under sidste års Kulturmøde var jeg i gang med nabohuset. Nu har jeg sørget for at få indkøbt de materialer, jeg skal bruge, inden gaden bliver spærret af. men jeg skal da også selv til Kulturmøde, siger Henrik Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden