Debat

Læser: Jeg er ærgerlig over, at Nordjyske skaber tvivl om organdonation

En læser er utilfreds med Nordjyskes artikel om Connie, der har fortrudt, at hun ved sønnens død i 2018 sagde ja til, at sønnen kunne donere sine organer.
En læser er utilfreds med Nordjyskes artikel om Connie, der har fortrudt, at hun ved sønnens død i 2018 sagde ja til, at sønnen kunne donere sine organer. Arkivfoto: Thomas Vinther

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er ingen, som kan tage den smerte væk, der er ved at miste et barn eller en anden kær, og det er da klart, det bringer tanker frem.

At kvinden, der den 20. februar var på forsiden med en historie om at miste sin søn, give hans organer væk nu har tanker omkring det, er vel også til en vis grad naturligt. 

Man kan da kun håbe, hun med tiden vil vende det til noget positivt, og at hendes søn helt sikkert har været med til at gøre adskillige andre menneskers liv muligt at leve igen.

At hun så i denne sammenhæng blander det lidt sammen, så hun i sit savn efter sønnen, gør det til, at han kunne have overlevet, hvis ikke hun havde tilladt organdonationen, er ganske frygteligt.

Og at avisen så bruger denne historie til at skabe helt unødvendige og ubegrundede tvivl om organdonationer, er for mig en gåde. 

Vi har i dag muligheder for at hjælpe mange mennesker til et bedre og længere liv ved hjælp af organdonation. Det er fantastiske muligheder, men det betinger, at vi hver især beslutter på egne og måske næres vegne, at vi vil hjælpe og donere vore organer i de ofte tragiske hændelser, der ligger bag.

Jeg er ærlig talt meget ærgerlig over, avisen ikke finder plads til ud over den triste historie, det blev til, at finde nogle af de tusinder af mennesker, hvis liv er blevet reddet og forbedret på grund af organdonation.

Vi har brug for at står sammen omkring dette.

Personligt har jeg tæt inde på livet en ung kvinde, som har været gennem rigtigt meget, inden hun sidste år fik en ny lever. 

Hendes liv er nu helt normalt, og hun kan forhåbentligt se frem til et langt, lykkeligt og produktivt liv. Ja, måske har hun fået denne mulighed på baggrund af en tragisk hændelse, men personligt stiller jeg gerne op, hvis jeg en dag kan gøre det samme for et andet menneske.

Et er sikkert: at både hun og hendes familie er ekstremt taknemmelige for den hjælp, de hermed har fået af donoren og dennes familie.

Jeg er organdonor – Hvad er du?

Svar fra Kathrine Lykkegaard Jeppesen, redaktionschef på Nordjyske: 
Artiklen om Connie og hendes søn Simon er kun én blandt mange artikler, som Nordjyske har bragt om organdonation de senere år. Artiklens formål er ikke, at "skabe helt unødvendige og ubegrundede tvivl om organdonationer",  men at tage et væsentligt aspekt ved organdonation alvorligt, nemlig at pårørende bliver bedt om at tage stilling til organdonation, hvis man ikke selv har gjort det, inden man dør. Det er ikke Nordjyskes opgaver at tage side i debatten, men at gøre folk klogere på, hvad konsekvenserne ved organdonation er og kan være. Det vil vi fortsætte med.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden