Et nyt og netop offentliggjort forskningsprojekt forankret hos Center for Gymnasieforskning på SDU, ledet og gennemført af professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard, nuancerer heldigvis denne opfattelse. 

Den omfattende undersøgelse er finansieret af Praxisfonden, og mere end 11.000 elever fra et bredt udsnit af de danske ungdomsuddannelser har bidraget med svar, og konklusionerne må således siges at være valide. Fra Nordjylland er der 1482 svar, hvilket svarer til ca. 12 procent af respondenterne, og de øvrige landsdele er tilsvarende dækket ind. For eksempel bidrager Hasseris Gymnasium med 186 svar, Støvring Gymnasium med 154 svar, Aalborg Handelsgymnasium med 470 svar og Brønderslev Gymnasium med 121 svar.

Den overordnede konklusion viser, at mere end 80 procent af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt, og trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger. Det er opløftende at konstatere, at det store flertal af eleverne trives socialt og emotionelt godt eller rigtig godt. Imidlertid ligger den faglige trivsel, der beskriver og fokuserer på elevernes lyst til at gå i skole, deres læringsglæde og oplevelse af undervisningen, generelt lavere end de andre trivselsdimensioner. 

Derfor er der efter min opfattelse god grund til, at man på skolerne i de kommende år fokuserer selvstændigt på den faglige trivsel; idet den sociale og emotionelle trivsel kun svagt hænger sammen med den faglige trivsel. For god ordens skyld betyder det selvfølgelig ikke, at man skal droppe elevdemokratiske og sociale arrangementer!

Undersøgelsen giver heldigvis en række anbefalinger til, hvordan den faglige trivsel kan øges, og ikke overraskende spiller læreren og relationerne mellem læreren og eleverne en meget væsentlig rolle. Af de mange relevante anbefalinger vil jeg fremhæve følgende:

Det er vigtigt at anerkende elevernes individuelle udfordringer og interesser og at give dem mulighed for indflydelse på undervisningen.

Lærerne må interagere med eleverne enkeltvis med bl.a. personlig, formativ feedback.

Formuler tydelige og differentierede mål, der er moderat udfordrende, men opnåelige.

Tilpas opgaverne til elevernes faglige niveau, så de fagligt oplever sig selv som fagligt kompetente, og at de oplever mestring i forhold til uddannelsen.

Opdel større opgaver i mindre og mere håndterbare elementer.

For undertegnede er det ligeledes opløftende at konstatere, at eleverne i høj grad motiveres og styrkes i den faglige trivsel, hvis undervisningen er praksisnær med praktiske eksempler og øvelser. Desuden fremmes den faglige trivsel også af selvstændigt arbejde med digitale undervisningsmaterialer, der tydeliggør anvendeligheden i relation til fremtidige uddannelser eller beskæftigelse. Det er med andre ord væsentligt, at skolerne sammen med lærerne og eleverne vælger undervisningsmateriale, der kan understøtte ovenstående anbefalinger og ønsker.

Ovenstående anbefalinger understreger, at læreren og det, der foregår i læringsrummet, kan være en løftestang til forbedring af den faglige trivsel. Så gode arbejdsvilkår og respekt for lærerne, samt et godt arbejdsmiljø må ligeledes være et uddannelsespolitisk fokusområde – men det må de uddannelsespolitiske interessenter tage sig af snarest.