I 2020 var jeg medlem af en ekspertgruppe, der anbefalede nogle enkle, men klare forbedringer af vores karakterskala (-3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12). 

Som man kan se, er der spring på to trin mellem de fleste karakterer. Men omkring midten er springene større, nemlig på tre point, altså fra 4 til 7 og fra 7 til 10.

Derfor foreslog vi, at 7-tallet blev splittet op i to karakterer, 6 og 8. Samtidig foreslog vi, at -3 udgår. Politikerne synes nemlig, det er synd, at nogen kan få -3. Så forslaget lød sådan her: 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Disse ændringer vil gøre det lettere for os lærere at give karakterer. 

Med 4, 6 og 8 som midterkarakterer bliver vi nemlig fri for ”små 7-taller” og ”store 7-taller”, som vi har kaldt dem for at forklare eleverne, hvad deres 7-tal egentlig betød. Med 6 og 8 bliver det tydeligere for eleven, hvor han eller hun ligger.

Koster kassen

Det koster normalt kassen at indføre en ny karakterskala. 

Der skal laves informationsmateriale, mange edb-systemer skal ændres, og lærerne skal efteruddannes.

Hertil kommer at borgerne skal vænne sig til en ny skala, og der er en tid med uklarhed og omregningssystemer fra den gamle til den nye skala. En forsigtig beregning sagde, at det kostede 700 millioner kroner at indføre den nuværende skala.

Heldigvis er vores ændringsforslag næsten gratis. Karakterer og gennemsnit fra den nuværende skala og forslagets skala kan stadig bruges sammen, lærerne og eleverne vil ikke have problemer med at forstå 6 og 8, og systemændringerne er meget begrænsede. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok at ændre skalaen.

Jeg tror ikke, ændringer af karakterskalaen betyder meget for børns trivsel. Karakterer opdeler elever i dygtige og mindre dygtige, og sådan er det. Vil en af dem, der giver karakterskalaen skylden for mistrivsel, vise mig en trivselsfremmende skala?

Derimod undrer det mig, at Trivselskommissionen, som har meget fornuftige forslag, ikke har undersøgt, hvad de mange mundtlige eksaminer i Danmark betyder. 

Vi tager for givet, at man skal op til mange mundtlige prøver. 

En normal gymnasieelev møder cirka 10 mundtlige prøver med karakterbedømmelse. Det er rigtig mange efter europæisk målestok. 

En tysk rektorkollega i Baden-Würtemberg viste mig engang, at til en tysk studentereksamen hører én mundtlig eksamen! Det fjerner ni stress-dage fra unge tyskere.

Færre prøver ville stresse unge mindre og give mere tid og ro til den undervisning, de unge lærer noget af. I modsætning til eksamen, der mest er spild af tid ud fra et læringsperspektiv.

Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og var medlem af den ekspertgruppe, der foreslog ændringer af karakterskalaen i 2020.