På Borup Skole i Køge Kommune har en gruppe bekymrede forældre råbt op om vold og seksuelle krænkelser mellem skolens elever.

På Agerup Skole i Odense Kommune har en gruppe på 100 forældre skrevet et bekymringsbrev om vold og grænseoverskridende adfærd mellem eleverne på skolen. 

Den grove og uacceptable adfærd dækker ifølge forældrene over elevers trusler med kniv ned til 4. klasse, indtag af alkohol og euforiserende stoffer, krænkelser af seksuel karakter og vold og tæsk i anledning af, at børn fylder 11 år.

Eksperter med rigtige meninger

I årtier har Undervisningsministeriet, KL, kommunerne og politiserende eksperter med ”de rigtige” meninger fjernt fra folkeskolevirkeligheden lagt volden i skolen i bunden af den store politiske syltekrukke. Fordi den ikke passer sammen med skolepolitiske glansbilleder af den ”inkluderende” folkeskole.

”Vi er retsløse. Vi er ofte den eneste voksne sammen med barnet i situationen. Så vi fraråder alle vores medarbejdere og ledere på nogen måde fysisk at tage fat i børnene,” lød den klare advarsel fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal, ved en høring på Christiansborg om vold, chikane og trusler i skolen i 2021.

”Sagt provokerende kan man ikke behandle lærerne som en underordnet servicemedarbejder og forvente respekt i klassen,” fastslog DPU-professor Per Fibæk Laursen ved samme høring. 

Han mente, det ville give et løft til lærerne at ændre læreruddannelsen til kandidatniveau. Det er jeg enig i.

Indfør to-lærer-ordninger

Jeg afslører ikke den dårlige personalepolitik i folkeskolen. Den afslører sig selv. 

37 procent af lærerne og 60 procent af børnehaveklasselærerne i folkeskolen er blevet udsat for fysisk vold på jobbet i form af bl.a. slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år. 

På specialskoler er tallet 74 procent, viser en ny medlemsundersøgelse blandt 11.000 medlemmer fra Danmarks Lærerforening. Tilsvarende undersøgelser i 2019 og 2021 gav samme resultater.

Formanden for Lærerforeningens arbejdsmiljøudvalg, Thomas Andreasen, understreger, at resultatet af medlemsundersøgelsen er udtryk for den ekstremt pressede hverdag på skolerne. 

- Rammerne omkring eleverne og undervisningen er for presset, fordi der ikke er de nødvendige lærerressourcer. Og vi ved jo, at når hverdagen er presset, så opstår der lettere konflikter, der kan resultere i, at nogle elever eller nogle i deres omgivelser reagerer med at slå, spytte eller sparke, siger han. 

To-lærer-ordninger kan være med til at løse problemerne, mener Thomas Andreasen, men han tvivler dog på, der er flere lærere på vej.

Opreklameret lærermilliard

Vold i skolen bør være fortid! 

Selv om 20 pct. af underviserne i folkeskolen ikke har en læreruddannelse, er der i løbet af det sidste år på trods af den opreklamerede ekstra ”lærermilliard” blevet 1000 færre, ikke flere, lærere i kommunerne.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil have undersøgt omfanget af vold og krænkelser på folkeskolerne. 

Hans forgænger som undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), droppede for flere år siden en undersøgelse, der kunne have givet nogle af de svar, der efterspørges efter Borup-sagen.