Laigaard: Lad os hejse det blå flag - også politisk
Forligspartierne havde besluttet at nedlægge de blå flag, siger Peter Laigaard (LA)
FREDERIKSHAVN: - Når Socialistisk Folkeparti siger hop, lyder det fra Venstre: Hvor højt?
Det siger Peter Laigaard, Liberal Alliances mand i Frederikshavn Byråd, der mener, at det er et udtryk for den generelle lokalpolitiske hakkeorden siden sidste kommunalvalg.
Senest illustreret i sagen om blå flag, der efter pres fra lokale interesser har taget en ny drejning.
Hakkeordenen på plads
- Nu vil afgifts-Brian og skatte-Paul fra Socialistisk Folkeparti pludselig godt være med til bevare ordningen og dernæst vil vores borgmester så også godt.
- Hakkeordenen er på plads, siger Peter Laigaard i en kommentar.
Han mener, at det indtil nu har været flertallets holdning at spare de blå flag væk.
- I budget for 2013 kan man nemlig læse, at ”På det tekniske område reducerer vi udgifterne til udsmykning, pasningen af parker og Blå Flag”.
- Fra Liberal Alliances side påpegede vi under forhandlinger det meget uheldige at spare et beskedent beløb i strid med det ene af de såkaldte vækstspor, der er vedtaget, nemlig oplevelser. De øvrige er det maritime, energi og fødevarer, siger Peter Laigaard.
- SF bestemmer
- Det viser også, at medens Venstre får vedtaget en masse uforpligtende politikker og visioner om mangt og meget, er det desværre Socialistisk Folkeparti, der konkret får sin politik igennem.
- Skattestigninger ad flere omgange, særskat på udeservering, adm. gebyr på tømning af septitanke ved brug af lokal leverandør, et at landets værste erhvervsklimaer, der bare bliver ringere år for år, kommunalisering af 3.000 børn fra private tandplejer i Sæby gamle kommune, jagt på private leverandører, genbrugsbutikker med millionunderskud som dog er blevet lukket, systematisk overførsel af udgifter fra drift til anlæg, galopperende gældssætning på vej mod 1.3 milliarder.
- Den røde fane
- Listen er desværre så lang at ovenstående på ingen måde er udtømmende.
- Så medens det blå flag tilsyneladende bliver bevaret, vejrer den røde fane stadig over Frederikshavn Kommune til ubodelig skade for den overordnede bosætningspolitik og erhvervspolitik.
- En stemme på Venstre og konservative ved sidste valg var og bliver desværre også en stemme på Socialistisk Folkeparti.
- Liberal Alliance har som det eneste parti direkte friholdt de blå flag. Forligspartierne var således helt bevidste om at man vedtog at nedlægge dem, slutter Peter Laigaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.