Regeringspartierne, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance jublede over både eget aftryk og den samlede aftale. Radikale Venstre virkede mildt sagt mere afdæmpet i sin støtte.

Umiddelbart ser der ud til at være mange positive elementer i aftalen , som tager et opgør med delbidder i tidligere folkeskolereformer. 

Man dropper den såkaldte "understøttende undervisning", der fra starten mødte kritik og aldrig blev en succes.

Man afskaffer kravet til, at børn skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Et lovkrav, som skolerne havde utrolig svært ved at leve op til.

Og så "slanker" man læreplaner og dropper obligatoriske læseplaner. Det ligner altså en markant afbureaukratisering af folkeskolen, noget som politikere ofte taler om, men som de sjældent gennemfører i praksis.

På ét område ser der dog ikke ud til at være retningsskift.

Den netop vedtagne folkeskoleaftale nævner, at lærerne skal have "bedre mulighed for at styrke deres kompetencer, blandt andet inden for specialpædagogik og klasseledelse, så de bliver bedre klædt på til at hjælpe de elever, der har særlige behov."

Men det kan være farligt at tro, at udfordringerne er løst, hvis du giver en lærer med 28 (mere eller mindre) larmende og urolige børn et ekstra kursus i specialpædagogik. Nogle gange kræver børn bare flere hænder - eller et afskærmet miljø.

I Nordjyske fortæller Anna Bobach, der er mor til 11-årige Carl, om konsekvenserne for familien, når endnu en specialskole i Nordjylland lukker, Læringscenter Himmerland i Rebild Kommune.

For blot ti år siden var der 18 specialskoler i Nordjylland, men i inklusionen og centraliseringens navn er halvdelen af dem lukket.

Der kan være udmærkede grunde til at centralisere i tilfælde, hvor man kan hjælpe både det offentlige udgiftstryk og borgerne på samme tid. 

I andre tilfælde, hvor børn har diagnoser, hvor tryghed og afskærmning kan betyde forskellen mellem et godt liv på trods på den ene side og udadreagerende børn og stressramte forældre på den anden er inklusion kun muligt til en vis grænse.

Det er klogt at give kommunerne mere frihed til at drive folkeskole, men man kan håbe, at den frihed ikke kun fører til centralisering og inklusion på en masse områder, det ikke giver mening.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.