Himmerlændingen, der bor naturskønt langt ude på landet, har til den ene side udsigt til vindmøller, og ikke nok med det: Som Nordjyske beskrev tidligere på ugen, er der nu risiko for, at hendes udsigt til den anden side bliver til en såkaldt energipark med solceller og vindmøller.

Mariagerfjord Kommune har nemlig peget på, at et areal nær Buddum i nærheden af Bente Sands ejendom udlægges til én af i alt 26 energiparker på landsplan.

Nu kan man jo godt argumentere for, at Bente Sand og andre naboer til de kommende 26 energiparker skal tørre øjnene og komme videre. Ingen ønsker sig et solcelleanlæg i stedet for natur som nabo, men når alternativet står mellem, at vores klima bukker under for radikale forandringer ved fortsat brug af fossiler brændstoffer, er dét alternativ jo trods alt værre.

Dertil kommer muligheden for lokale arbejdspladser, som jo også kan komme naboerne til gode.

Klart nok at de nærmeste naboer kan være ramt af såkaldt nimby, som står for not in my back yard/ ikke i min baghave, men deres baghave kan vel i princippet være lige så god eller dårlig som andres baghaver - de skal jo ligge et sted, parkerne.

Der er bare tre vigtige forhold, som vender billedet på hovedet, eller i hvert fald på skrå.

For det første er det - endnu en gang, fristes man til at skrive - nordjyske baghaver, der især skal lægge jord til upopulære naboer. Ud af de 26 nye energiparker er de 24 udlagt i Jylland - og heraf tager Nordjylland halvdelen.

Halvdelen.

 Den lader vi lige stå lidt.

Godt nok er det kommunalpolitikerne selv, der har spillet ind med mulige områder til energiparker, og det behøver heller ikke at være en straf at have fx vindmøller i sin nærhed. Men set ud fra et nimby-perspektiv er det nu alligevel skævt, at nordjyder i så udstrakt grad skal holde for. 

For det andet har flere forskere sat spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan bruge al den grønne energi, som parkerne kan producere. Blandt andre Brian Vad Mathiasen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet har været på banen.

Så er der pludselig ikke tale om en "ikke i min baghave"-problematik, men om en "ikke nødvendigvis i nogens baghave"-situation.

Med andre ord: Hvis vi for at nå vores mål for grøn energi blev nødt til at have 26 energiparker i Danmark, tjente det offer, som naboerne giver, et højere formål.

Hvis det højere formål er væk, ofrer de så på et klima-alter, som ikke kræver det?

Det tredje punkt er, hvor stor udsigten til lokale arbejdspladser egentlig er. Netop arbejdspladser har været grunden til, at nordjyske byråd har været ivrige for at få energiparker til netop deres kommuner. Men i en artikel i Jyllands-Posten fremgår det, at landdistriktsminister Morten Dahlin (V) ikke har nogen idé om, hvor mange arbejdspladser, der egentlig følger med en lokal solcelle-tundra.

Måske skylder man som minimum Bente Sand en ordentlig forklaring.